Specialpædagogisk støtte (SPS)
Hvis du har behov for særlig støtte for at kunne gennemføre din uddannelse, kan du søge specialpædagogisk støtte - SPS. SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. Såvel nyoptagne som allerede indskrevne studerende kan søge SPS.
Ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-styrelsen), men skal søges via SPS-enheden på Københavns Universitet. SPS-enheden på Københavns Universitet sender ansøgningen til SU-Styrelsen, som træffer afgørelse i sagen.
Det er vigtigt, at du allerede, når du søger om optagelse på uddannelsen, gør opmærksom på, at du eventuelt vil få behov for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Dermed forbedres muligheden for, at du kan få din støtte allerede når du starter din uddannelse.
Har du yderligere spørgsmål til dine muligheder for at få støtte som studerende på LIFE kan du læse mere på Studenterservices hjemmeside, eller kontakte SPS-vejlederen i Studenterservice.
Studenterservice, - siden er sidst opdateret d.7. december 2011