Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkVelkommen til nye studerende, studiestart september 2011
Interne sites
EnglishSitemapTelefonbogKontakt

Din adgang til studieinformations- og kommunikationssystemnerne på LIFE og KU, september 2011


Bliv klar til studiestart d. 5. september 2011 med:

  • KUnet, Absalon, STADS-selvbetjening og Netforum
  • 2 e-mailadresser: en KU e-mail og en LIFE(DSR) e-mail

Det er vigtigt at du opretter mails og logger dig på informationssystemerne!

Nedenfor kan du kort læse om de forskellige informationssystemer og faciliteter, du skal have adgang til som studerende og om hvordan du kommer på. Vi anbefaler at du grundigt læser folderen Introduktion til IT for studerende på LIFE, som du også får tilsendt med posten.

 

 

KUnet og Absalon

KU Intranet KUnet:

På KUnet finder du oplysninger, der er relateret til det samlede KU, som fx fag, der udbydes på andre fakulteter, oplysninger om ID-kort m.v. Via din KU e-mail, som du opretter under KUnet, får du informationer vedrørende det samlede KU.

 

Absalon: Absalon er et kommunikationsnetværk for undervisere og studerende. Du logger på Absalon via KUnet. På Absalon finder du alle dine tilmeldte kurser. Her ligger undervisningsplanerne for de enkelte kurser og i nogle tilfælde undervisernes forelæsningsnoter (efter forelæsningerne).

 

 

Sådan kommer du på...

KU Intranet KUnet og Absalon

KUnet og Absalon får du adgang til med brugernavn og adgangskoden som du får fra KU. Du logger ind på Absalon via KUnet.

Under KUnet skal du oprette din KU e-mailadresse. Informationer om hvordan du opretter denne e-mail får du i et brev fra KU. Via e-mailadressen får du beskeder vedrørende det samlede KU. Du kan hente denne mail ned til din Netforum/DSR-mail, se nedenfor.

 

 

STADS-selvbetjening og Netforum

STADS selvbetjening: www.sb.life.ku.dk. Siden hvor du tilmelder og framelder dig undervisning og eksamen (du er automatisk tilmeldt undervisningen og ordinære eksamener det første år, MEN: Du er fx. selv ansvarlig for at tjekke om du faktisk er blevet tilmeldt eksamen, også på dit første år eller tilmelde dig til re-eksamen hvis det bliver aktuelt for dig). På siden tilmelding og tidsfrister kan du se hvad betegnelsen ordinær eksamen dækker over og tilmeldings- og tidsfrister for kurser, eksamener m.m.

På STADS-selvbetjening kan du også se dine eksamensresultater og printe studieblade (dvs. oversigter over hvilke fag du er tilmeldt og hvilke eksaminer du har bestået).

 

Netforum: Netforum er de studerendes egne sider. Her finder du din LIFE(DSR) e-mail, filer og hjemmeside m.m.  På Netforum kan du finde oplysninger om studenterforeningerne på LIFE og få kontakt til dine medstuderende.

 

 

Sådan kommer du på...

STADS-selvbetjening og Netforum

I brevet som du modtager i midten af august fra os/LIFE, får du dit studienummer og en pinkode. Studienummer og pinkode bruger du til at logge dig ind på hjemmesiden www.studiestart.life.ku.dk. Når du har logget dig ind på siden skal du oprette et brugernavn, en e-mailadresse (xxx @ dsr.life.ku.dk), en NY pinkode og acceptere betingelserne for brug af LIFE's IT-systemer (fx. det trådløse netværk). Brugernavn og den nye pinkode skal du bruge, når du logger dig på Netforum og STADS-selvbetjening.

Via din e-mailadresse LIFE(DSR) e-mail får du i løbet af din studietid vigtige informationer fra fakultetet om dit studie, så tjek den ofte!

 

 

Bærbare computere

Alle nye studerende skal anskaffe sig en bærbar computer. Læs mere om hvilke specifikationer der kræves af din computer og hvilke programmer du skal bruge til din uddannelse.

 

 

Trådløst netværk på LIFE

Det trådløse netværk på Campus er tilgængeligt for alle LIFE studerende. Læs mere om hvordan du bliver tilsluttet


Studenterservice, - siden er sidst opdateret d.15. december 2011
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre