Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i landskabsforvaltning. På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Management.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

 

Formålet med uddannelsen er, med udgangspunkt i teoretisk viden om retslige, sociologiske, økologiske og planlægningsmæssige forhold vedrørende landskabet, at kvalificere kandidater til at udarbejde helhedsløsninger for bæredygtig anvendelse af landskabet og dets ressourcer.

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

 

Uddannelsens profil er den offentlige regulering af landskabets aktører (ejere og brugere af landskabet) og deres anvendelse og påvirkning af landskabet i bred forstand, med vægt på både materielle og immaterielle værdier. Faget landskabsforvaltning omfatter studier af 1) landskabet som konkret økologisk fænomen med struktur og funktion, 2) landskabets aktører, deres påvirkning, udnyttelse af og syn på landskabet samt 3) den offentlige regulering (planlægning, lovgivning, støtte- og incitamentsforanstaltninger mv.) og interaktionerne mellem de tre dimensioner.

Landskabet som forvaltningsobjekt omfatter fortrinsvis alle arealer uden for byerne, men arealer i byranden og i selve byen kan også omfattes af landskabsforvaltningen.

 

Uddannelsen er kendetegnet ved en tværfaglig tilgang spændende fra naturvidenskab (landskabsøkologi), over samfundsvidenskab (det åbne lands planlægning, jura, sociologi), til elementer af humaniora (natursyn, semiotik og kulturhistorie).

 

I uddannelsens første tre blokke undervises i grundlagsviden. I 4. blok syntetiseres denne viden i Tema i Landskabsforvaltning. I specialet skal man demonstrere færdigheder i selvstændig udførelse af analyser og forslag til løsning af landskabelige og forvaltningsmæssige problemer.

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

 

Uddannelsen sigter mod et bredt ansættelsesområde; offentlig landskabsforvaltning i regi af kommuner, regioner og staten, private konsulent-, rådgivnings- og entreprenørvirksomheder, landbrugets og skovbrugets rådgivningstjeneste, forskning og undervisning.

 

1.4 Kompetenceprofil for uddannelsen

 

I løbet af uddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for landskabsforvaltning. De studerende vil endvidere opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale. Efter endt uddannelse skal den studerende kunne:

1.4.1 Viden

• Demonstrere overblik over menneskers fælles og forskellige holdninger til anvendelsen og forvaltningen af landskabet i forskellige historiske perioder, på baggrund af samspillet mellem de økologiske rammer, samfundsmæssige betingelser, kulturelle normer og individuelle potentialer.
• Referere til de lovgivningsmæssige rammer inden for hvilke landskabsforvaltningen udfolder sig
• Identificere og reflektere over processer og funktioner af økosystemer, som naturen og mennesker har indflydelse på.
• Beskrive landskabets fysiske struktur, funktion og forandringer.
• Demonstrere overblik over de forskellige videnskabelige metoder, der anvendes inden for uddannelsens videnskabelige fagområder.
• Gøre brug af teorier, principper og videnskabelige resultater til selvstændigt formulerede hypoteser og teorier.

1.4.2 Færdigheder

• Identificere og udpege lokaliseringsmuligheder for arealkrævende aktiviteter, beskyttede områder og tekniske anlæg.
• Formulere mål og retningsgivende principper for beskyttelse og benyttelse af landskabet.
• Udarbejde forslag løsning af problemer, i landskaber.
• Forstå og udnytte mulighederne for og begrænsningerne ved samarbejdet mellem private og offentlige landskabsforvaltere
• Forstå og håndtere problemstillinger vedrørende det åbne land i rette sammenhæng samt udarbejde synteser ved hjælp af flere metoder.
• Identificere, analysere, vurdere og formidle nuværende og potentielle landskabsværdier.
• Diskutere menneskelige behov og interesser som udgangspunkt for fysisk planlægning som et redskab til at afveje samfundsmæssige interesser over for individuelle interesser.
• Forstå og formidle forskellige samfundsgruppers interesser i forhold til anvendelse af landskaber som en ramme for en lang række funktioner.
• Formidle faglig viden præcist, både mundtligt og skriftligt.Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser.

 

1.4.3 Kompetencer

• Forstå og fremme bæredygtighed; de økologiske og sociale aspekter af relationerne mellem mennesker og natur – anvendelse af ressourcer, fremme andre interesser end de produktionsmæssige, skabe balance mellem interesser i forskellige sammenhænge.
• Analysere og forstå forskellige opfattelser af naturen – dens særpræg og anvendelsesmuligheder
• Arbejde i en problembaseret tværfaglig projektorganisation, da tværfaglighed er en praktisk forudsætning for udarbejdelse af løsninger på områdebaserede problemer
• Diskutere og vurdere problemstillinger og holdninger i relation til jordbrugssektorens anvendelse af naturressourcer og indvirkningen på miljøet, både ud fra et internationalt og et nationalt perspektiv
• Styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingsscenarier inden for landskabsforvaltningens fagområder
• Samarbejde, diskutere løsningsmuligheder og opnå konsensus med relevante partnere,
• Arbejde selvstændigt og målrettet samt vurdere og strukturere egne læringsprocesser

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

År 1	Blok 1	Landscape Ecology	Nature Perception - Theories and Methods
	Blok 2	Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making	Miljø- og planlovgivning - natur og vand
	Blok 3	Planlægning i det åbne land	Forvaltningsret
	Blok 4	Tema: Landskabsforvaltning

 

År 2	Blok 1
	Blok 2	Speciale (30 eller 45 point)
	Blok 3
	Blok 4

 

 

	obligatoriske kurser (kernekursus) og speciale
	valgfrie kurser

 

2.1 Indhold

 

Uddannelsen er normeret til 120 point.

 

Følgende kurser er obligatoriske:

 

240026  Landscape Ecology - 7,5 point

290019  Forvaltningsret – 7,5 point

290057  Miljø- og planlovgivning - natur og vand 7,5 point*

310022  Tema: Landskabsforvaltning – 15 point

310066  Planlægning i det åbne land – 7,5 point

310074  Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making – 7,5 point

310082  Nature Perception – Theories and Methods - 7,5 point

 

*) Obligatorisk for de som ikke har haft kurset eller tilsvarende på deres bacheloruddannelse

 

Uddannelsen afsluttes med et speciale til 30 eller 45 point. I specialer på 45 point skal der indgå eksperimentelt arbejde.

 

De obligatoriske kurser (60 point eller 52,5 point + 7,5 point i kernekurser), samt speciale udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (mindst 90 point). Der er ved et speciale på 30 point plads til 30 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter. Ved speciale på 45 point er der plads til 15 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter.

 

Hvis 290057 Miljø - og planlovgivning - natur og vand eller tilsvarende er bestået på bacheloruddannelsen, og der udarbejdes speciale på 30 point, skal der vælges mindst 7,5 point inden for gruppen af fagkurser:

280003 Geografic Information Systems - 7,5 point

290015 EU-ret - miljø, fødevarer og jordbrug - 7,5 point

400023 Conflict Management - 7,5 point

400030 Advanced Conflict Management - 7,5 point

400036 Project Management - 7,5 point

 

Fra KU-SCIENCE kan følgende kurser indgå som kernekurser:

 

Biologisk Institut

Naturforvaltning 7,5 point

Feltkursus i naturforvaltning 7,5 point

Danske naturtyper, økologi og karakteristik 7,5 point

Natur- og miljøpåvirkninger 7,5 point

 

Institut for Geologi og Geografi

Klimaændringer årsager, effekter, begrænsning og tilpasning 7,5 point

Landbrugssystemer, ressourceforvaltning og miljø 7,5 point

Jordbundsprocesser, landbrug og miljø 7,5 point

Landevaluering og naturressourceforvaltning 7,5 point

Environmental Impact Assessment (SLUSE) 7,5 point

 

Der kan indgå 400040 Erhvervsprojekt. Kurser taget i udlandet kan meritoverføres og erstatte obligatoriske kurser efter ansøgning.

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

Bacheloruddannelsen i naturressourcer med fagpakkerne naturforvaltning, plantevidenskab, miljøøkonomi og miljøvidenskab og i landskabsarkitektur, geografi, biologi o.lign. giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning.

 

Professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør er desuden adgangsgivende til kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning uden krav om specifikke kurser.

 

Bachelorer, der har gennemført en relevant uddannelse med lignende kompetencer ved et dansk eller internationalt universitet/læreanstalt, kan søge om optagelse. Deres ansøgning til blive behandlet individuelt.

                     

3.2 Optagelse

Der er optagelse en gang om året med studiestart 1. september.