Kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i klinisk ernæring (candidatus/candidata scientiarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Nutrition.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1. 1 Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om ernæringens betydning for optimal funktion og helbredelse ved sygdom.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: næringsstoffernes omsætning, sygdomslære og ernæringsfysiologi ved sygdom, udarbejdelse af ernærings- og kostplaner for syge, kommunikation og adfærdsterapi, evidenskriterier i klinisk ernæring, kvalitetssikring og ledelse, kostvaner og madkultur. Igennem kursusdeltagelse og projektopgaver opnår de studerende en faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør dem i stand til at:
- anvende udvalgte elementer inden for ernæringsområdets discipliner og metoder
- optræde som forbindelsesled mellem ernæringsforskning og sundheds- og sygehusmyndigheder
- deltage i videnskabeligt udviklings- og udredningsarbejde
- videreudvikle deres faglige viden i takt med udviklingen i ernæringsvidenskaben
- deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af ernærings- og kostplaner for syge
- videreuddanne sig i et forskeruddannelsesforløb (ph.d.-uddannelse)
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Uddannelsen retter sig mod jobfunktioner relateret til patientbehandling, rådgivning, vejledning, administration, ledelse, forskning og undervisning inden for behandling af syge i primær og sekundær sektor, industri, offentlige myndigheder samt forsknings- og undervisningsinstitutioner.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af kandidatuddannelsen skal de studerende have opnået nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for ernæring ved sygdom og helbredelse. Derudover har kandidaten erhvervet en række individuelle kvalifikationer i forbindelse med valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale.
Efter endt uddannelse skal kandidaten i klinisk ernæring kunne:
Viden
-
Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktioner – generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom
-
Referere sammenhængen mellem ernæringsterapi og sygdomsforløb
-
Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
-
Beskrive næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder
-
Beskrive forskellige patientgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
-
Referere årsagerne til nedsat kostindtag hos syge og sammenhængene mellem underernæring og sygdomsforløb
-
Udvise overblik over og reformulere videnskabelige teorier, metoder og forskningsresultater inden for klinisk ernæring
-
Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
-
Diskutere etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker
Færdigheder
-
Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus
-
Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejde
-
Vurdere centrale metoder inden for klinisk ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed
-
Anvende de mest almindelige statistiske analysemetoder indenfor klinisk forskning
-
Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål
-
Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger ved sygdom
-
Demonstrere og anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge
-
Beregne ernæringsbehov ved forskellige grader af sygdom og finde metoder til at gennemføre ernæringsbehandlingen
-
Kommunikere faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister, herunder sundheds- og sygehusmyndigheder
-
Vurdere og være kildekritisk overfor videnskabelig litteratur inden for fagområdet
-
Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
Kompetencer
-
Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer
- Følge og tage stilling til de mange og undertiden modsatrettede hensyn i relation til sygdom og ernæring
-
Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sygdomsbehandling
-
Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling
-
Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og-udvikling indenfor ernæringsområdet
-
Varetage undervisning og indgå i forskning på et højt videnskabeligt niveau inden for klinisk ernæring
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
-
Arbejde selvstændigt
-
Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
| |
De mørke felter er de obligatoriske kurser og specialet |
| |
De lyse felter er valgfrie kurser |
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske på uddannelsen:
| LLEA10286 |
Klinisk praksis inkl. stresskommunikation* |
15 point |
| LLEK10200 |
Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi |
15 point |
| LLEK10202 |
Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse*** |
15 point |
| LLEK10249 |
Evidence, Diet and Health**** |
7,5 point |
| LLEK10262 |
Experimental Nutrition Physiology |
7,5 point |
| LLEK10263 |
Nutrition Related Diseases |
7,5 point |
| LLEK10264 |
Nutrition Physiology |
7,5 point |
Speciale - 30 eller 45 point**
* Kurset er obligatorisk for universitetsbachelorer og andre studerende, som ikke i forvejen har en autorisation som sundhedsfaglig person.
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse og som har en autorisation som sundhedsfaglig person (klinisk diætist, sygeplejerske, fysioterapeut m.v.), har dispensation fra kravet om at bestå dette kursus men kan tage det som valgfrit kursus.
** Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse, skal udføre speciale til 45 point. Universitetsbachelorer kan udføre speciale til 30 point, men kan også udføre speciale til 45 point ved at inddrage den valgfrie blok.
*** LLEK10202 kan erstattes af LLEK10230 Kvalitetssikring, administration og ledelse og LLEK10231 Evidensvurdering af litteratur om klinisk ernæring. Disse kurser blev udbudt for sidste gang i 2009-10.
**** LLEK10249 kan erstattes af LLEK10254 Sygdom og kost. Dette kursus blev udbudt for sidste gang i 2010-11.
Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse (eller sygeplejerske, fysioterapeut ol.) , skal udarbejde speciale til 45 point. Specialet skal indeholde primær-data indsamlet ved kontakt med patienter.
Studerende optaget på baggrund af en universitetsbacheloruddannelse kan skrive et speciale til 30 eller 45 point, afhængigt af den studerendes valg mht. valgfrie kurser.
Hvis den studerende vælger 45 point speciale, skal specialet indeholde primær-data indsamlet ved kontakt med patienter.
Hvis den studerende vælger 30 point speciale, skal specialet indeholde en grundig analyse af data, der enten kan være primære eller sekundære data. For at sikre erhvervskompetence skal specialeforløbet dog indeholde kontakt med patienter. Dette kan ske enten 1) ved en indsamling af supplerende primære patientdata til belysning af sekundære data eller 2) ved at supplere med et antal sygehistorier eller 3) ved et fokuseret ophold på en klinik med løbende kontakt til patienter, der har relation til det valgte speciale.. Patientkontakten skal foregå løbende i specialeperioden. Specialekontrakt for universitetsbachelorer i KE skal godkendes af studielederen eller dennes stedfortræder.
De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.
Der er 15 point til valgfri kurser. De valgfri point kan også bruges til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 point.
LFKK10387 Erhvervsprojekt kan ikke indgå i uddannelsen. Det er dog muligt at søge dispensation i Levnedsmiddelstudienævnet, som så vil tage stilling i det konkrete tilfælde.
For studerende optaget før 1. september 2010 gælder:
LLEK10262 Experimental Nutrition Physiology kan erstattes af LLEA10239 Eksperimentel ernæringsfysiologi (udbudt sidste gang i 2009-10)
LLEK10264 Nutrition Physiology kan erstattes af LLEA10255 Dietary Intake and Nutrition Physiology (udbudt sidste gang i 2009-10) eller LLEA10238 Kostindtag og ernæringsfysiologi (udbudt sidste gang i 2008-09)
LLEK10263 Nutrition Related Diseases kan erstattes af LLEA10248 Diet and Health - Theoretical Part (udbudt sidste gang i 2009-10).
LLEK10263 Nutrition Related Diseases og LLEK10254 Sygdom og kost kan erstattes af LLEA10234 Kost og sygdomsforebyggelse for KE (udbudt sidste gang i 2007-08).
Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse
3.1 Adgangskrav til kandidatuddannelsen i klinisk ernæring
Antal studiepladser: 25
Ansøgere med en bachelorgrad i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring på LIFE er direkte kvalificerede til optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring, såfremt de har bestået kurset LLEB10215 Sygdomslære og farmakologi.
Andre bachelorer fra Københavns Universitet og andre danske eller internationale universiteter skal opfylde nedenstående adgangskrav for at være kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring:
-
Minimum 120 ECTS inden for naturvidenskab, heraf
-
-
7,5 ECTS fysiologi fx KU-Science kurset Menneskets fysiologi
-
-
3.2 Udvælgelseskriterier fra 2012
Hvis der er flere end 25 kvalificerede ansøgere til uddannelsen, vil ansøgerne blive prioriteret efter følgende kriterier:
-
Fødevarebachelorer fra LIFE med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring og professionsbachelorer i klinisk diætik, som opfylder kriterierne vedr. biokemi, fysiologi, statistik og sygdomslære og/eller farmakologi optages direkte på uddannelsen. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere i denne gruppe, prioriteres ansøgerne efter karaktergennemsnittet af kurserne inden for de 4 ovenstående fag
-
Anden natur- eller sundhedsvidenskabelig universitetsuddannelse suppleret med ovenstående fag. Det samlede antal ECTS i de 4 ovenstående fag vil blive lagt sammen og indgå i prioriteringen, såfremt der er flere ansøgere, end der kan optages.
-
Anden professionsbacheloruddannelse end klinisk diætist suppleret med ovenstående fag. Det samlede antal ECTS i de 4 ovenstående fag vil blive lagt sammen og indgå i prioriteringen, såfremt der er flere ansøgere, end der kan optages.
3.3 Optag
Studerende optages på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring en gang årligt (1. september).
Mette Woetmann Nielsen, - siden er sidst opdateret d.17. februar 2012