Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab, studerende optaget i 2009 og tidligere
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science.
Hvis den studerende ønsker at blive fødevareingeniør skal kravene beskrevet i pkt. 2.6 nedenfor opfyldes.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Uddannelsen har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:
- har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
- er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en to-årig fagpakke. Der udbydes to fagpakker: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.
1.4. Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.
1.4.1 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kunne:
Viden
-
Referere grundlæggende love og principper indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
-
Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
-
Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
-
Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer
-
Udtrykke viden om råvarekvalitet
-
Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
-
Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge som påvirkes af fødevareproduktion
Færdigheder
-
Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
-
Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
-
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
-
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
Kompetencer
-
Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion såvel nationalt som globalt
-
Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf
-
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
-
Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
-
Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring
1.4.2 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kunne:
Viden
-
Referere grundlæggende love og principper indenfor matematik og statistik, fysik og kemi, biokemi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi
-
Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger
-
Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
-
Udtrykke viden om molekylær gastronomi
-
Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign
-
Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi
-
Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil
Færdigheder
-
Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
-
Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
-
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
-
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
Kompetencer
-
Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkringfødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest
-
Diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden
-
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
-
Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
-
Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring
1.4.3 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at blive fødevareingeniør, skal den studerende udover punkterne i 1.4.1, kunne:
Viden
Kompetencer
-
Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
-
Kommunikere med faggrupper på alle niveauer
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
Grundpakke
2.2 Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
|
År 3 |
Blok 1 |
Tema: Fødevareteknologi, Ernæring og valgfrit kursus (10 point) |
| Blok 2 |
| Blok 3 |
15 point valgfri* |
| Blok 4 |
Bachelorprojekt* |
2.3 Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring
| |
De mørkebrune felter er den obligatoriske grundpakke |
| |
De mellembrune felter viser fagpakken i fødevarer, kvalitet og teknologi |
| |
De lysebrune felter er valgfrie kurser |
Grundpakken består af følgende kurser:
| 23710 |
Fødevareproduktion (DTU) |
10 point |
| eller |
|
|
| 23715 |
Fødevareproduktionsprocesser (DTU) |
15 point |
|
|
|
| 27734 |
Biokemi L (DTU) |
7,5 point |
| eller |
|
|
| LKEB10077 |
Biokemi 1 |
7,5 point |
|
|
|
| LMAB10066 |
Matematik og databehandling |
7,5 point |
|
|
|
| LFYA10040 |
Fødevarefysik* |
5 point |
| eller |
|
|
| LFYB10041 |
Fødevarefysik |
7,5 point |
|
|
|
| LKEB10082 |
Kemi |
15 point |
|
|
|
| LLEA10212 |
Fødevaregrundkursus (LIFE/DTU)* |
15 point |
| eller |
|
|
| LLEB10170 |
Fødevaregrundkursus |
7,5 point |
| samt |
|
|
| LLEB10265 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
* Sidste reeksamen er afholdt
Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser:
| LMAB10069 |
Statistisk dataanalyse 1 |
7,5 point |
| LLEF10240 |
Råvarekvalitet |
7,5 point |
| LLEB10244 |
Fødevarevidenskabsteori |
7,5 point |
| 23711 |
Tema: Fødevareteknologi L (DTU) |
15 point |
|
|
|
| LLEB10175 |
Fødevarekemi** |
15 point |
| eller |
|
|
| LLEA10273 |
Fødevarekemi |
7,5 point |
| samt |
|
|
|
Individuel opgave i fødevarekemi |
7,5 point |
|
|
|
| LLEB10177 |
Fødevaremikrobiologi** |
15 point |
| eller |
|
|
| LBIF10141 |
Mikrobiologi |
7,5 point |
| samt |
|
|
| LLEA10274 |
Fødevaremikrobiologi |
7,5 point |
|
|
|
| 27732 |
Ernæring (DTU) |
5 point |
| eller |
|
|
| LLEB10265 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.
** Sidste reeksamen er afholdt.
Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser:
| LMAB10069 |
Statistisk dataanalyse 1 |
7,5 point |
| LLEB10214 |
Tema: Sundhed og livskvalitet |
15 point |
| LLEB10215 |
Sygdomslære og farmakologi |
7,5 point |
| LLEB10244 |
Fødevarevidenskabsteori |
7,5 point |
|
|
|
| LLEB10175 |
Fødevarekemi** |
15 point |
| eller |
|
|
| LLEA10273 |
Fødevarekemi |
7,5 point |
| samt |
|
|
|
Individuel opgave i fødevarekemi |
7,5 point |
|
|
|
| 27732 |
Ernæring (DTU) |
5 point |
| eller |
|
|
| LLEB10265 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
|
|
|
| 27311 |
Human fysiologi (DTU) |
5 point |
| eller |
|
|
|
Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE) |
7,5 point |
|
|
|
| LLEB10247 |
Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer ** |
7,5 point |
| eller |
|
|
| LLEF10198 |
Sensory and Consumer Science |
7,5 point |
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.
** Sidste reeksamen er afholdt.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (70 eller 72,5 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er 32,5 eller 35 valgfrie point. De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet.
2.4 Førsteårsprøven
Førsteårsprøven er bestået når følgende to kurser er bestået:
| LLEA10212 |
Fødevaregrundkursus |
15 point |
| eller |
|
|
| LLEB10270 |
Fødevaregrundkursus |
7,5 point |
| samt |
|
|
| LLEB10265 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
| og |
|
|
| LKEB10082 |
Kemi |
15 point |
2.5 Deltagerbegrænsning på fagpakken
Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:
| LMAB10066 |
Matematik og databehandling |
|
| LFYA10040 |
Fødevarefysik |
|
| eller |
|
|
| LFYB10041 |
Fødevarefysik |
|
| LLEA10212 |
Fødevaregrundkursus |
15 point |
| eller |
|
|
| LLEB10270 |
Fødevaregrundkursus |
7,5 point |
| samt |
|
|
| LLEB10265 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger – (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)
Studerende, der vælger en anden fagpakke end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne Klinisk Ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health; men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3).
2.6 Fødevareingeniør
For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have:
- Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
- Bestået LLEF10232 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 point
- Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.
Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser.
Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb.
For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik:
Fødevareingeniørpraktik (DTU). Kontaktperson: Lektor Jørgen Risum, BioCentrum-DTU, Lokal: 4525 2962, E-mail:
LLEA10281 Kødindustripraktik
LLEA10282 Mejeripraktik
LLEA10283 Bryggeripraktik
2.6.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb
Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive fødevareingeniør.
Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive mejeringeniør efter beståelse af kandidatuddannelsen i Food Science and Technology med specialisering i Dairy Technology, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive kødindustriingeniør efter beståelse af kandidatuddannelsen i Food Science and Technolgy med specialisering Meat Science and Technolgy.
Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.
Studerende der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende for at en af ovenstående uddannelser er bestået.
Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse
3.1 Adgangskrav
3.1.1 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi giver ret til direkte optagelse på Master of Science in Food Science and Technology.
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:
Master of Science in Agricultural Development
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kan også give adgang til følgende kandidiatuddannelse afhængig af valgfag:
Master of Science in Gastronomy and Health
Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
3.1.2 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på følgende kandidatuddannelser:
Master of Science in Gastronomy and Health
Master of Science in Human Nutrition
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:
Master of Science in Agricultural Development
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kan også give adgang til følgende kandidiatuddannelse afhængig af valgfag:
Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring
Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
Mette Woetmann Nielsen, - siden er sidst opdateret d.24. januar 2012