Kandidatuddannelsen i Landskabsforvaltning

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet.

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand. scient. i landskabsforvaltning (candidatus/candidata scientarium). På engelsk: Master of Science in Landscape Management.

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er med udgangspunkt i retlige, sociologiske, økologiske og planlægningsmæssige forhold vedrørende landskabet at kvalificere kandidater til at udarbejde helhedsløsninger for bæredygtig anvendelse af landskabet og dets ressourcer.

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsens profil er den offentlige regulering af landskabets aktører (ejere og brugere af landskabet) og deres omgang med landskabet og dets ressourcer. Landskabets ressourcer omfatter i bredeste forstand alle arealer og deres indhold uden for byerne, samt deres indhold af materielle og immaterielle goder. Landskabsforvaltningen omfatter derfor studier af 1) landskabet som konkret økologisk fænomen med struktur og funktion, 2) landskabets aktører, deres påvirkning og udnyttelse af, samt syn på landskabet samt 3) den offentlige regulering (planlægning, lovgivning, støtte- og incitamentsforanstaltninger mv.) og interaktionerne mellem de tre dimensioner.

Uddannelsen er kendetegnet ved sin tværfaglige tilgang, der omfatter naturvidenskab (landskabsøkologi) og samfundsvidenskab (det åbne lands planlægning, jura og offentlig økonomi, samt elementer af sociologi) samt humaniora (natursyn og semiotik).

I uddannelsens første tre blokke undervises i grundlagsviden. I 4. blok syntetiseres denne viden i tema i landskabsforvaltning. I specialet skal færdigheder i selvstændig udførelse af analyser af eller forslag til landskabsforvaltningsprojekter demonstreres.

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Uddannelsen sigter mod et bredt ansættelsesområde; offentlig landskabsforvaltning i regi af kommuner, regioner og staten, private konsulent- rådgivning og entreprenørvirksomheder, landbrugets og skovbrugets rådgivningstjeneste, forskning og undervisning.

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer

Planlægning:

• Udpege/lokalisere og afgrænse arealer der er af interesse for anvendelse af det åbne land til forskellige samfundsmæssige funktioner samt formulering af mål og retningslinjer for den fremtidige benyttelse og beskyttelse
• Forstå og udnytte de muligheder og begrænsninger der ligger i samarbejdet mellem den private og den offentlige landskabsforvaltning, herunder identifikation af den optimale kombination af virkemidler
• Begribe og håndtere problemer i deres sammenhæng og ved hjælp af multimetodologi frembringe brugbare synteser og udarbejde helhedsløsninger for fremtidig benyttelse og beskyttelse
• Forstå og formidle forskellige befolkningsgruppers interesser i brugen af landskabet som ramme for en mangfoldighed af funktioner
• Identificere, analysere, evaluere og formidle landskabets aktuelle og potentielle værdier som grundlag for udarbejdelse af helhedsløsninger/planer/synteser
• Analysere og formidle landskabets fysiske struktur, funktion og forandring
• Grundlæggende forståelse af at forskellige mennesker har både fælles og forskellige holdninger til landskabets benyttelse og forvaltning i forskellige historiske epoker baseret på et samspil mellem de fysiske rammebetingelser, det kulturelt selvfølgelige og individuelle egenskaber.

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion

• Et substantielt kendskab til de juridiske rammer landskabsforvaltningen foregår indenfor
• Viden om og grundlæggende forståelse af specifikke sammenhænge og metoder inden for processer og funktion af naturlige og menneskepåvirkede økosystemer

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier

• Kan diskutere menneskets behov/interesser som det grundlæggende udgangspunkt for den fysiske planlægning, hvis formål er at afveje samfundsmæssige interesser i forhold til individernes
• Er i stand til at begribe bæredygtighed - forståelse af menneskets omgang med naturen – resurseudnyttelse, varetagelse af andre interesser end produktion, afvejning og prioritering mv.
• Begribe natursyn - de samlede forestillinger om naturens beskaffenhed og måderne, hvorpå den kan benyttes som er så selvfølgelig for den enkelte eller en gruppe af personer, at det kan være vanskeligt at give udtryk for, men som kan aflæses i handlinger og udtalelser. Ved mødet med mennesker med et andet natursyn kan grænserne for ens eget blive udfordret og evt. ændre sig
• Tværfaglighed. Arbejde projektorganiseret, problemorienteret på tværs af faggrænser. Tværfaglighed spiller en væsentlig rolle for både uddannelsen og for kandidaternes evner og virke efterfølgende. Det er ikke landskabsforvaltningens opgave per se at forske i tværfaglighed, men det er indlysende at området tværfaglighed er en praktisk forudsætning for løsning af arealforvaltningsrelaterede problemstillinger
• Kan diskutere og bedømme problemstillinger og holdningsdannelse i relation til jordbrugets benyttelse af naturressourcer og miljøspørgsmål, både fra et internationalt og et nationalt perspektiv
• Er i stand til at samarbejde konstruktivt med andre, herunder diskutere løsninger og finde konsensus, samt arbejde tværfagligt og interdisciplinært
• Kan arbejde selvstændigt og målrettet
• Kan bedømme og strukturere egne læringsprocesser med henblik på livslang læring.

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 120 point.

Følgende kurser er obligatoriske:

    240026      Landscape Ecology - 7,5 point

    310014      Mind and Nature – Landscape Values - 7,5 point

    290019      Forvaltningsret - 7,5 point

    310012      Landskabsforvaltningen - politik, teori og metode - 15 point

    310022      Tema: Landskabsforvaltning - 15 point

Uddannelsen afsluttes med et speciale til 45 point. Der skal indgå eksperimentelt arbejde i specialet.

De obligatoriske kurser (52,5 point) samt speciale (45 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er 22,5 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter.

Der kan indgå volontørtjeneste og studierejser i uddannelsen.

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

Bacheloreruddannelsen i Naturressourcer med fagpakke Natur og samfund samt Skov og Landskabsingeniøruddannelsen giver direkte adgang. Bacheloruddannelsen i Naturressourcer med fagpakkerne Plantevidenskab og Miljøvidenskab, bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur og bacheloruddannelsen i Horticultural Sciences giver adgang til uddannelsen under forudsætning af, at Miljø- og planlovgivning eller tilsvarende er bestået. Desuden kan Bachelorer fra geografi, biologi og andre relevante uddannelser optages under forudsætning af at Miljø- og planlovgivning eller ækvivalerende fag er bestået.

3.2 Optagelse

Der er optagelse en gang om året med studiestart 1. september.