Kandidatuddannelsen i Human Ernæring

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under levnedsmiddelstudienævnet.

 

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient i human ernæring (candidatus/candidata scientarium). På engelsk: Master of Science in Human Nutrition.

 

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

 

1. 1 Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Human ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om optimal funktion og sygdomsforebyggelse, samt forhold, der påvirker befolkningens spisevaner

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: Næringsstoffernes omsætning, ernæring og sundhed, befolkningens kost og madkultur, forebyggelsespolitik og ernæring, samt kostens betydning for forebyggelse af de hyppigste folkesygdomme, såsom hjertekarsygdom, kræft, fedme, type 2 diabetes, og knogleskørhed. Igennem kursusdeltagelse og projektopgaver opnår de studerende en faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør dem i stand til at:

• anvende udvalgte elementer inden for ernæringsområdets discipliner og metoder
• optræde som forbindelsesled mellem ernæringsforskning og offentligheden
• deltage i videnskabeligt udviklings- og udredningsarbejde
• videreudvikle deres faglige viden i takt med udviklingen i ernæringsvidenskaben
• deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af ernæringsrelateret sygdomsforebyggelse
• videreuddanne sig i et forskeruddannelsesforløb (ph.d.-uddannelse)

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Uddannelsen retter sig mod jobfunktioner relateret til rådgivning, vejledning, administration, forskning og undervisning inden for industri, offentlige myndigheder samt forsknings- og undervisningsinstitutioner. 

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

Inden for uddannelsens tre hovedområder: Ernæring og sundhed, befolkningens kost og madkultur, forebyggelsespolitik og ernæring er det uddannelsens sigte, at de studerende opnår følgende kompetencer i løbet af kandidatforløbet:

 

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer

• Forståelse af næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion – generelt og i forhold til sygdomsforebyggelse
• Forståelse af sammenhængen mellem ernæring og velfærds- og mangelsygdomme
• Kendskab til og erfaring med gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder
• Viden om forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
• Viden om centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion

• Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejder
• Vurdere næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige fysiologiske omstændigheder
• Vurdere den videnskabelige litteratur om næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion
• Vurdere næringsstoffers indvirkning på vækst, udvikling og sundhed
• Vurdere centrale metoder inden for den humane ernæring mht. validitet, reliabilitet og anvendelighed
• Planlægge indsamling af og vurdere kostdata ift. givne formål
• Anvende kendskab til og erfaring med brug af antropometriske data til vurdering af ernæringsstatus
• Vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke fødevare- og ernæringsrelaterede problemstillinger
• Reflektere over sociale og kulturelle strukturers påvirkning af kostvaner
• Tilrettelægge forebyggelsesindsatser, herunder identifikation af målgrupper, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer
• Identificere sundhedsområdets aktører og deres ansvarsfordeling i Danmark

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier

• Diskutere etiske og videnskabelige problemer i forbindelse med forsøg med mennesker
• Reflektere over videnskabelige sandhedskriterier
• Være opmærksom på de mange og undertiden modsatrettede hensyn, der præger menneskers forhold til mad i dag
• Forstå internationale, nationale og lokale aktørers interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sundhedsfremme

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

 

For studerende optaget til og med 1. september 2006

 

 

 

For studerende optaget 1. september 2007

 

 

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske på uddannelsen:

    270070       Kostindtag og ernæringsfysiologi - 7,5 point

    270071       Eksperimentel ernæringsfysiologi - 7,5 point

    270067       Kost og sygdomsforebyggelse HE - 15 point

    270061       Life Cycle Nutrition - 7,5 point

    270036       Thematic Course: Human Nutrition - 15 point

    270010       Folkesundhed og ernæring - 7,5 point

    270020       Madens sociologi - 7,5 point

    Speciale - 30 eller 45 point

 

Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.

 

De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.

Der er maximalt 22,5 point til valgfri kurser – afhængig af specialets størrelse. De valgfri point kan også bruges til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 point.

 

270070 Kostindtag og ernæringsfysiologi og 270071 Eksperimentel ernæringsfysiologi erstatter 270016 Kostindtag og ernæringsfysiologi.

 

Der kan indgå volontørtjeneste og studierejser.

 

 

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

 

3.1 Adgangskrav

Ansøgere kan komme i betragtning hvis de opfylder følgende kriterier:

• har en 3-årig bacheloruddannelse inden for det naturvidenskabelige eller sundhedsviden­skabelige område med dokumenterede kundskaber inden for biokemi (1), fysiologi (1) og statistik (1)
• har en professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring eller klinisk diætetik (2), suppleret med en uges øvelseskursus i biokemi (3)
• har en sygeplejerske professionsbachelor-uddannelse med supplering i fagene biokemi (1) og statistik (1)

(1) Kurser minimum svarende til de kurser der udbydes ved Det Biovidenskabelige Fakultet KU/DTU på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab.

(2) Hvis den studerende er uddannet fra Ankerhus Seminarium, skal han/hun dokumentere at have bestået valgfaget Biokemi (5 point), og hvis den studerende er uddannet fra Suhrs Seminarium, skal han/hun dokumentere at have bestået valgfaget Biokemi og Statistik (6 point).

(3) Afholdes på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet efter optagelse på uddannelsen men før studiestart.

 

3.2 Optagelse

Der er optag en gang om året.

Når der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:

Fagkombination:

• En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på et sammenhængende valg af kurser inden forsundhedsvidenskab og/eller naturvidenskab

Forudsætningsfag:

• Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og fysiologi bliver prioriteret højt

Karakterer:

• Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen

Relevant erhvervserfaring:

• Ansøgere med relevant erhvervserfaring af et vist omfang bliver prioriteret højt. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af forskningsmæssig karakter inden for det sundhedsvidenskabelige og/eller naturvidenskabelige område

Studieophold i udlandet:

• Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen.

Studerende med bacheloruddannelse i Fødevarevidenskab med fagpakken fødevare, sundhed og ernæring er sikret optagelse på enten kandidatuddannelsen i Human ernæring eller kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring.