Studieordningernes fælles del
Indhold:
Kapitel 4 Undervisningens tilrettelæggelse
Kapitel 5 Bachelor- og kandidatuddannelsernes opbygning og regler
Kapitel 6 Pointgivende studieaktiviteter
Kapitel 7 Bestemmelser vedr. eksamen
Kapitel 8 Eksamens- og bedømmelsesformer
Kapitel 9 Optagelse på kandidatuddannelsen
Kapitel 10 Dispensationsmuligheder
Indeks: Du kan søge efter bestemte ord ved at bruge Ctrl F
Kapitel 4 Undervisningens tilrettelæggelse
4.1 Tilmelding til undervisning
Frister for tilmelding til undervisning findes på www.life.ku.dk. Ved aflysning af kurser er der mulighed for eftertilmelding til andre kurser.
Tilmelding til undervisning giver adgang til kursets CampusNet-side.
Al tilmelding og afmelding til undervisning foregår på sb.life.ku.dk, med mindre andet er angivet. Det første studieår tilmeldes de studerende dog automatisk til de kurser, der indgår i grundpakken.
4.2 Kurser med deltagerbegrænsning – prioritering af studerende
Hvis der er flere tilmeldte til et kursus end begrænsningen angiver, prioriteres de tilmeldte i følgende rækkefølge med mindre andet er angivet i studieordningen eller kursusbeskrivelsen:
Hvis kurset er obligatorisk, er den studerende sikret en plads.
Hvis kurset er delvist obligatorisk.
Studieanciennitet - studerende, der mangler færrest point i at blive færdig med uddannelsen, har højest prioritet.
Lodtrækning blandt pointmæssigt ligestillede.
To øremærkede pladser på hvert kursus til udenlandske gæstestuderende.
Eksterne studerende i øvrigt.
Uddannelse og Studerende forestår prioriteringen, og der oprettes venteliste på op til ti studerende. Studerende, der ikke optages på kurset, men kommer på venteliste eller slet ikke kommer i betragtning, får besked fra Uddannelse og Studerende.
Forudsætning for at beholde pladsen på kurset er personligt fremmøde første kursusdag eller på anden måde underretning til underviseren. Ved manglende fremmøde eller underretning i øvrigt optages kursuspladserne af studerende fra ventelisten i den rækkefølge, som listen angiver. Senest tredje dag i blokken gives der besked til Uddannelse og Studerende om, hvem der ikke er mødt op, og hvem der har fået plads fra ventelisten.
Fordeling af studerende på differentieringerne på kandidatuddannelsen i Veterinærvidenskab sker efter særlige retningslinier, som fremgår af studieordningen.
4.3 Aflysning af undervisning
Et kursus kan aflyses, hvis der ved den ordinære tilmeldingsfrists udløb er tilmeldt færre end 10 studerende. Obligatoriske kurser kan dog normalt ikke aflyses, og semiobligatoriske kurser (valgbare fagpakkekurser, *-kurser, fagkurser og lign.) kan kun aflyses efter godkendelse fra studienævnet. Uddannelse og Studerende giver besked til den kursusansvarlige, hvis der samlet set er tilmeldt færre end 10 studerende. Instituttet ansøger studienævnet, hvis et semiobligatorisk kursus ønskes aflyst. Aflysning af kurser skal meddeles Uddannelse og Studerende via institutleder.
Hvis et institut gennemfører et kursus med færre end 10 studerende, kan instituttet ansøge studienævnet om tilladelse til en alternativ undervisningsform.
Hvis der kun er 10 eller få flere tilmeldte, kan instituttet efter aftale med Uddannelse og Studerende til og med den første undervisningsdag aflyse kurset, såfremt underviseren på baggrund af en kontakt til de tilmeldte klart kan påvise, at det reelle deltagerantal vil blive under 10.
Af hensyn til de studerendes mulighed for at eftertilmelde et andet kursus bør aflysning foretages umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Der afholdes normalt ikke reeksamen til et aflyst kursus.
4.4 Klage over undervisningen
Klager over undervisningen behandles af det relevante studienævn. En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen indsendes til Uddannelse og Studerende.
4.5 Computere i undervisningen
Det Biovidenskabelige Fakultet forudsætter, at nye studerende ved studiestart har egen bærbar computer til rådighed. Undervisningen på Det Biovidenskabelige Fakultet kan tilrettelægges ud fra denne forudsætning.
4.6 Gruppearbejde og mulighed for individuel opgavebesvarelse
Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at det ikke er muligt at gå til eksamen i grupper. Som undervisningsform er der imidlertid intet til hinder for at kræve, at de studerende indgår i gruppeprojekter. Dette gælder også, hvor aflevering af en gruppeopgave er en forudsætning for at gå til eksamen. Den studerende skal dog altid have mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse, hvis denne skal indgå direkte eller indirekte i bedømmelsen, jf. afsnit 7.12.
Ved gruppearbejde kan der højst indgå 6 studerende i gruppen. Ved bachelorprojekter og specialer dog kun 3 studerende.
Kapitel 5 Bachelor- og kandidatuddannelsernes opbygning og regler
5.1 Bacheloruddannelsens opbygning
Bacheloruddannelserne er bygget op med en fælles struktur med en grundpakke og en fagpakke. Herudover indgår et bachelorprojekt til 15 point samt 45 valgfri point.
Grundpakken: Hver bacheloruddannelse har sin egen obligatoriske grundpakke på første år til 60 point.
Fagpakker: På hver bacheloruddannelse udbydes en eller flere fagpakker til 60 point på andet og tredje år. Det er obligatorisk at tage en fagpakke. Fagpakkerne består af et fagpakketema på 15 eller 30 point, samt en række fagpakkekurser. En bacheloruddannelse med en bestemt fagpakke kvalificerer den studerende til optagelse på en eller flere kandidatuddannelser.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra opbygningen af bacheloruddannelserne. Disse fremgår af studieordningerne for de enkelte uddannelser.
Den veterinære studieordning indeholder ikke grund- og fagpakker.
5.1.1. Førsteårsprøven
Eksamensbekendtgørelsens § 22-25 fastsætter reglerne for førsteårsprøven. Den studerende skal inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen have deltaget i eksamen i førsteårsprøvekurserne og inden udgangen af andet studieår have bestået førsteårsprøvekurserne for at fortsætte uddannelsen. Det er ikke muligt at afmelde eksaminer i førsteårsprøvekurserne.
Det fastsættes i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse, hvilke kurser der indgår i førsteårsprøven.
5.1.2. Tilmelding til fagpakker
På bacheloruddannelser, hvor der udbydes mere end en fagpakke, skal den studerende skriftligt tilmelde sig den ønskede fagpakke. Frist for tilmelding fremgår af www.life.ku.dk. Såfremt den studerende i løbet af andet eller tredje studieår ønsker at skifte fagpakke inden for samme uddannelse, skal den studerende skriftlig anmode om dette.
Hvis den studerende har mere end 105 point på sin bacheloruddannelse, skal fagpakkeskiftet godkendes af studienævnet. Ved fagpakkeskift skal den studerende være opmærksom på, at pointgrænserne ikke overskrides, jf. kap. 5.4. Beståede kurser i den tidligere fagpakke, som ikke indgår i den nye fagpakke, vil blive overført som valgfrie kurser.
5.2. Kandidatuddannelsens opbygning
Alle kandidatuddannelserne indeholder et kandidattema til 15 eller 30 point og et speciale til 30, 45 eller 60. Herudover kan indgå andre obligatoriske studieaktiviteter. Størrelsen på kandidattema og speciale er fastsat i studieordningen for den enkelte uddannelse.
I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen skal der i kandidatuddannelsen indgå konstituerende fagelementer til mindst 90 point. De konstituerende fagelementer består af specialet, obligatoriske kurser, temakurser og fagkurser, jf. den enkelte studieordning.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra opbygningen af kandidatuddannelserne. Disse fremgår af studieordningerne for de enkelte uddannelser. Den veterinære studieordning indeholder ikke kandidattema.
5.2.1. Tilmelding til specialiseringer på kandidatuddannelsen
På kandidatuddannelser, hvor der udbydes specialiseringer, skal den studerende inden starten af kandidatuddannelsen skriftligt tilmelde sig den ønskede specialisering. Såfremt den studerende ønsker at skifte specialisering, skal den studerende skriftlig anmode om dette.
På kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin gælder særlige regler for tilmelding til differentieringer, jf. den veterinære studieordning.
5.3 Valgfri point
Alle kurser og øvrige studieaktiviteter på Det Biovidenskabelige Fakultet samt meritoverførte kurser kan normalt indgå i de valgfrie point. Veterinære kurser (faggruppe 30, jf. kap. 6.1) kan dog kun vælges af veterinærstuderende.
5.4 Pointgrænser
Bacheloruddannelsen er normeret til 180 point. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 point. Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin er dog normeret til 150 point.
I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan der ikke indgå flere point i en uddannelse end den er normeret til. Det Biovidenskabelige Fakultet tillader dog en overskridelse på max. 7 point for de studerende, som pga. ”skæve” pointtal fra meritoverførsler mv. ikke præcist kan ramme det normerede antal point.
Gennemføres der studieaktiviteter ud over disse pointgrænser, slettes først kurser meritoverført som valgfrie point fra andre uddannelsesinstitutioner, herefter de ikke-obligatoriske studieaktiviteter der er gennemført sidst.
Reglen gælder for studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse i september 2005 eller senere. Studerende, der er optaget før september 2005 følger reglerne for pointgrænser fra studieordningerne 2004/05.
5.5 Maksimal indskrivningstid
Studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i perioden september 2001 til februar 2005, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 6 år fra optagelsesdatoen. Studerende, optaget i september 2005 eller senere, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 5 år fra optagelsesdatoen.
Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i september 2001 eller senere, skal gennemføre kandidatuddannelsen inden for maksimalt 4 år fra optagelsesdatoen.
Veterinærstuderende, optaget i perioden september 2001 til februar 2005, skal gennemføre uddannelsen inden for maksimalt 10 år fra optagelsesdatoen. Veterinærstuderende, der er optaget i september 2005 og senere, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 5 år fra optagelsesdatoen og kandidatuddannelsen inden for maksimalt 5 år fra optagelsesdatoen.
Der ses bort fra eventuelle orlovsperioder og perioder med udbetaling af SU-fødselsklip som enkelt- eller dobbeltklip (ikke miksklip).
Praktikperioder inden studiestart tæller ikke med i indskrivningstiden. For levnedsmiddelingeniørstuderende, der tager det halve års obligatoriske praktik i løbet af studietiden, forlænges tidsfristen tilsvarende.
Indskrivningen bringes til ophør, såfremt den studerende ikke inden for den fastsatte tidsfrist har gennemført uddannelsen.
5.6 Studieaktivitetskrav
Såfremt den studerende ikke har bestået studieaktiviteter inden for en periode på to år, vil indskrivningen blive bragt til ophør for den studerende. Reglen gælder for studerende optaget i 2005 eller senere.
Der ses bort fra eventuelle orlovsperioder.
5.7 Orlov
Reglerne for orlov er fastsat af adgangsbekendtgørelsen. Under orlov kan den studerende ikke modtage vejledning eller deltage i undervisning eller eksamen. Studerende kan i orlovsperioden desuden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd.
Orlov kan først tildeles, når første år af en bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse er gennemført. Det vil sige, når de prøver, der ifølge studieordningen er placeret på uddannelsens første år, er bestået (alternativt skal 60 ECTS-point være bestået). Ved barsel, adoption og værnepligt ses der bort fra dette krav. Der gøres opmærksom på, at der ikke skal søges orlov, hvis en studerende ønsker at holde barsel finansieret af Statens Uddannelsesstøtte (SU-fødselsklip).
Studerende kan få orlov i indtil sammenlagt et år på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Normalt bevilges kun orlov for hele blokke eller studieår. For ansøgninger modtaget efter en bloks begyndelse kan der bevilges orlov for den resterende del af blokken, hvis perioden er mindst 2 måneder.
Orlovsperioden medregnes ikke ved beregning af tidsfrister i uddannelsen, ligesom perioder med SU-finansieret barsel ikke medregnes.
Hvis den studerende modtager SU-støtte, herunder slutlån, sker indberetning automatisk til SUstyrelsen, der vil standse udbetalingen af støtte i orlovsperioden og kræve tilbagebetaling af evt. allerede udbetalt støtte.
5.8 Uddannelses-, undervisnings- og eksamenssprog
På engelsksprogede uddannelser skal alle studieaktiviteter, der indgår i uddannelsen, være gennemført på engelsk. Dog kan op til 15 point være gennemført på dansk. Reglen gælder for studerende optaget i 2005 eller senere.
Ved kurser, der udbydes på dansk, foregår undervisning og eksamen på dansk. Norsk- eller svensktalende studerende kan dog vælge at aflægge eksamen på norsk eller svensk. Specialer, bachelorprojekter og andre skriftlige opgaver kan også udfærdiges på norsk eller svensk.
Ved kurser, der udbydes på engelsk, foregår al undervisning og eksamen på engelsk. Projektrapporter og lign. skal også udarbejdes på engelsk.
Ved andre studieaktiviteter (specialer, bachelorprojekter og skriftlige opgaver), der skrives på engelsk, foregår al mundtlig eksamination også på engelsk. På dansksprogede uddannelser, hvor bachelorprojektet eller specialet skrives på engelsk, kan den mundtlige eksamination dog foregå på dansk, såfremt alle involverede er indforstået, jf. kap. 6.3 og 6.4.
Ved alle dansksprogede uddannelser, kurser og andre studieaktiviteter på Det Biovidenskabelige Fakultet må den studerende forvente at skulle læse tekster på engelsk, svensk og norsk.
Det vil af eksamensbeviset fremgå, om studieaktiviteten er gennemført på engelsk.
5.9 Forudsætningskurser
Forudsætningskurser kan være vejledende eller obligatoriske. Dette fremgår af kursusbeskrivelsen.
Vejledende forudsætningskurser anbefales for at kunne følge det faglige niveau i kurset.
Obligatoriske forudsætningskurser skal være bestået inden den studerende kan gå til eksamen i kurset.
5.10 Specialpædagogisk støtte (SPS)
Studerende ved det Biovidenskabelige Fakultet med dokumenterede fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende, kan ansøge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Støtten kan gives til danske statsborgere og dem, som er sidestillet hermed. Støtten ydes i form af kompenserende hjælpemidler set i forhold til gennemførsel af uddannelsen. På det Biovidenskabelig Fakultet er den centrale studievejleder kontaktperson og vejleder vedrørende SPS. Vejledning i forbindelse med SPS-ansøgningen og sagsbehandlingen varetages af SPS-enheden i Studieadministrationen, Fiolstræde 22, 1171 København K.
Kapitel 6 Pointgivende studieaktiviteter
6.1 Kurser
Det Biovidenskabelige Fakultet udbyder følgende typer af kurser:
15-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på fuld tid eller to blokke på halv tid. Hvis kurset kører over to blokke vil det være indplaceret i et ugemodul.
7,5-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på halv tid. Kurserne er indplaceret i et ugemodul.
Korte kurser: Blok 4 kan opdeles i to 4,5-ugers perioder (Blok 4a og 4b). Korte kurser er 7,5-point kurser på fuld tid i 4,5 uge.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra pointstørrelserne, f.eks. i forbindelse med intensive sommerkurser. Veterinæruddannelsernes kurser overgår til 7,5- og 15-point størrelser fra studieåret 2009/10.
Kurserne er kategoriseret i følgende 3 typer, som angiver, på hvilket niveau det enkelte kursus kan tages:
B = Bachelorkursus
F = Fælleskursus
K = Kandidatkursus
På bacheloruddannelserne kan kursustyperne B og F indgå.
På kandidatuddannelserne kan kursustyperne K og F indgå.
De enkelte kursers omfang, indhold, tilhørsforhold, bedømmelsesform, censurform mv. er angivet i en kursusbeskrivelse, som findes på www.kursusinfo.life.ku.dk.
Kursernes nummer angiver faggruppeindplacering. Kurserne er opdelt i følgende faggrupper:
21 Matematik
22 Fysik
23 Kemi
24 Biologi
25 Planter
26 Husdyr
27 Levnedsmiddel
28 Teknik
29 Økonomi og jura
30 Veterinær
31 Natur, miljø og landskab
40 Andre
6.1.1 Temaer
Temaer er tværfaglige, projektorienterede kurser på 15 eller 30 point. Studienævnet fastsætter størrelsen på temaerne inden for den enkelte uddannelse.
Studieformen er problemorienteret og gruppe- og projektorganiseret. Temaer bedømmes efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur.
På bacheloruddannelsen udbydes fagpakketemaer, hvor antal og fagligt indhold er bestemt af udbuddet af fagpakker.
På kandidatuddannelsen udbydes kandidattemaer. Udbuddet af kandidattemaer inden for den enkelte uddannelse fastsættes i studieordningen.
6.2 Skriftlige opgaver
Skriftlige opgaver er en selvstændig og valgfri studieaktivitet, hvor den studerende behandler et problem/emne efter eget valg og gerne på tværs af flere fagområder. Den hovedansvarlige vejleder er altid ansat ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Eksterne lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved Det Biovidenskabelige Fakultet kan også fungere som hovedansvarlige vejledere. Der kan udarbejdes skriftlige opgaver til 3, 7,5 eller 15 point.
Særligt for 7,5 og 15 point opgaver
Skriftlige opgaver til 7,5 og 15 point kan skrives alene eller i grupper. Opgaverne bedømmes efter 7-trinsskalaen under medvirken af intern censor. I forbindelse med bedømmelsen skal der afholdes et mundtligt forsvar.
Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet af en gruppe af studerende, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt, og den studerende må kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis den studerende selv er blevet eksamineret, jf. kap. 7.12.
Hvis en skriftlig gruppeopgave er udarbejdet således, at den enkelte studerende bidrag kan konstateres, indgår det skriftlige projekt direkte i bedømmelsen.
Hvis en skriftlig gruppeopgave er udarbejdet som en kollektiv gruppeopgave (dvs. hvor den enkeltes bidrag ikke kan konstateres), indgår opgaven indirekte i bedømmelsen ved at den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i gruppeopgaven, jf. også kap. 7.12.
Ved bedømmelsen af 15 point opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering.
Særligt for 3 point opgaver
Skriftlige opgaver til 3 point kan ikke skrives i grupper. Opgaverne bedømmes med bestået/ikke bestået og med intern censur. Der skal ikke afholdes mundtligt forsvar i forbindelse med bedømmelsen.
Den studerende kan kun udarbejde én 3 point opgave i løbet af uddannelsen. 3 point opgaver skrives normalt sidst i uddannelsen for at korrigere for skæve pointtal i forbindelse med meritoverførsler el.lign. Opgavens problemstilling skal ligge i forlængelse af et emne behandlet i et bestået kursus.
Målbeskrivelser
15 point opgave:
En studerende, der har afsluttet en 15 point opgave, kan
Viden:
beskrive problemstillingen og relevante metoder og teorier
begrunde hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering, problemanalyse og handlingsplan
Færdigheder:
gennemføre en problemanalyse ud fra en metodisk/teoretisk ramme og vurdere betydningen af metode/teorivalg
opstille en klar og tydelig problemformulering og formidle behandlingen af denne på en klar og overskuelig måde
Kompetencer:
konkludere entydigt i forhold til problemformuleringen og mere generelt i forhold til fagområdet
reflektere kritisk og selvstændigt over opgavefeltet og dets videnskabelige og samfundsmæssige betydning
diskutere problemstillingens videnskabelige og samfundsmæssige betydning
7 ½ point opgave:
En studerende, der har afsluttet en 7 ½ point opgave, kan:
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
3 points opgave:
En studerende, der har udarbejdet en 3 point opgave, kan:
beskrive en problemstilling og dennes relation til faget/fagområdet
opstille en klar og tydelig problemformulering og formidle behandlingen af denne på en klar og overskuelig måde
reflektere over andre problemstillinger inden for fagområdet
6.3 Bachelorprojekt
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. På veterinæruddannelsen er bachelorprojektet dog kun på 10 point. Bachelorprojektet udarbejdes primært på grundlag af litteraturstudier. Det kan dog også inddrage egne forsøgsresultater, andre former for egenproduktion af data/videnskabeligt arbejde, eller efter aftale andres data. Evnen til at vurdere kvaliteten af eventuelle forsøgsresultater/egenproduktion af data og diskutere valg og fravalg indgår i bedømmelsen af opgaven. Selve kvaliteten af eventuelle forsøgsresultater indgår ikke i bedømmelsen.
Vejleder
Den hovedansvarlige vejleder er altid ansat ved Det Biovidenskabelige Fakultet. På uddannelser, hvor der et formaliseret samarbejde med et eller flere andre fakulteter eller universiteter, kan den hovedansvarlige vejleder dog også være fra disse fakulteter/universiteter. Dette vil fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse. Eksterne lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved Det Biovidenskabelige Fakultet kan også fungere som hovedansvarlige vejledere.
Aftalen
Ved bachelorprojektets påbegyndelse skal der foreligge en skriftlig aftale (kontrakt) mellem den studerende og vejleder(e). Aftaleskema findes på www.life.ku.dk. Aftalen opbevares på instituttet. Der skal ligeledes afholdes en samtale mellem den studerende og vejleder(e) om gensidige forventninger, mødeaftaler mm.
Tidsfrist
Tidsfristen for udarbejdelse af bachelorprojektet skal fastsættes i overensstemmelse med pointværdien, med hensyntagen til evt. sideløbende studieaktiviteter. Normalt vil bachelorprojektet skulle udarbejdes i løbet af en blok. Det er den hovedansvarlige vejleders ansvar, at bachelorprojektet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.
Tidsfristen i bachelorprojektaftalen er bindende og en overskridelse betyder, at der skal udarbejdes en ny opgave med nye tidsfrister. Den studerende kan dog i ekstraordinære tilfælde søge om udsættelse af afleveringsfristen. Forlængelse af tidsfristen skal godkendes af institutlederen efter indstilling fra den hovedansvarlige vejleder.
Vejledning
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den indgåede aftale og i den studerendes individuelle behov. Vejleder skal fungere som faglig sparringspartner og skal primært vejlede mht. strukturering af opgaven, analysemetoder, væsentlige kilder mv.
Vejleder skal som hovedregel godkende:
fagområde
problemformulering
væsentlige afgrænsninger
foreløbig disposition
Vejleder skal som hovedregel ikke:
gennemlæse større dele af opgaven
bidrage med omfattende detailvejledning
være ansvarlig for indholdet mm. af den endelige opgave
Aflevering og eksamen
Projektrapporten afleveres til vejleder i mindst 4 eksemplarer, heraf (mindst) 3 papireksemplarer (et til vejleder samt et til hver af eventuelle medvejledere, et til censor og et til instituttets/faggruppens arkiv) og 1 elektronisk eksemplar (til Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek). Det elektroniske eksemplar skal være identisk med papireksemplarerne og skal afleveres elektronisk samtidig med disse. Den studerende uploader selv det elektroniske eksemplar i PURE og instituttet godkender det (se vejledning på www.bvfb.life.ku.dk/vejledning/studprojvej). Opgaven er Det Biovidenskabelige Fakultets ejendom og tilbageleveres ikke til den studerende. Den studerende angiver i aftalen, om projektrapporten efter eksamen må offentliggøres. Denne beslutning kan ændres på afleveringstidspunktet, hvis den studerende ønsker det. Det elektroniske eksemplar vil være offentligt tilgængeligt, eller blive opbevaret uden offentliggørelse på Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, afhængig af den studerendes valg.
Bachelorprojektet kan skrives på dansk eller engelsk efter aftale med vejlederen. Norsk- eller svensktalende studerende kan dog også vælge at skrive på norsk eller svensk, jf. kap 5.8. På engelsksprogede uddannelser skal projektet skrives på engelsk (gælder studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i 2005 eller senere). Ved engelsksprogede bachelorprojekter skal den mundtlige eksamination også foregå på engelsk. På dansksprogede uddannelser, hvor bachelorprojektet skrives på engelsk, kan den mundtlige eksamination dog foregå på dansk, såfremt alle involverede (den studerende, vejleder(e) og censor) er indforstået.
Projektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan det yderligere forsynes med et resumé på dansk. Resuméet skal være på en A4-side. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet.
Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering.
Bachelorprojektet skal afsluttes med afholdelse af et eksamensseminar. Seminaret afholdes på Det Biovidenskabelige Fakultet. Herudover kan der afholdes et seminar ved projektets start eller et midtvejsseminar. Eksamensseminaret er offentligt, og vejlederen bekendtgør tid og sted for afholdelse af seminaret efter aftale med den studerende.
Såfremt der i bachelorprojektet indgår en fortrolig del, kan der i tilslutning til eksamensseminaret afholdes et lukket møde om denne del af bachelorprojektet. I mødet deltager den studerende, eksaminator og censor. Hele bachelorprojektet kan ikke forelægges på et lukket møde. Dekanen kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen om, at hele bachelorprojektet ikke kan forelægges på et lukket møde.
Der foretages altid ekstern censur. En eventuel ekstern vejleder kan ikke være censor på projektet.
Efter fremlæggelsen, der højst må vare 20 min., kan eksaminator og censor stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger. Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen, og der gives én samlet karakter for projektrapport og seminar med hovedvægt på projektrapporten. Ved bedømmelsen vægtes den faglige og metodiske del lige.
Bedømmelsen skal være afsluttet senest 6 uger efter projektrapportens aflevering. Hvis den studerende ønsker det, skal den hovedansvarlige vejleder og censor i forbindelse med bedømmelsen skriftligt udarbejde en faglig og metodisk vurdering, som skal foreligge for den studerende senest 7 dage efter karakterens offentliggørelse og inden for 6 uger efter bachelorprojektets aflevering.
Bachelorprojektets titel (på dansk og engelsk) påføres eksamensbeviset. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk påføres dog kun engelsk titel.
Målbeskrivelse
En studerende, som har afsluttet bachelorprojektet kan
Viden:
begrunde, hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse
søge, prioritere og referere litteratur
Færdigheder:
identificere og bearbejde eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder
vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen
formidle behandlingen af problemformuleringen klart og overskueligt – både skriftligt og mundtligt – til den relevante målgruppe
Hvis der indgår eksperimentelt arbejde/egenproduktion af data, kan den studerende endvidere:
Kompetencer:
forholde sig kritisk til litteratur, teorier/modeller og eventuelle data
diskutere problemstillingens videnskabelige og samfundsmæssige betydning
selvstændigt videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til fagområdet og det erhvervsområde uddannelsen er rettet mod
Særlige forhold ved bachelorprojekter udarbejdet i grupper
Bachelorprojekter kan gennemføres i grupper på max. 3 personer. Evt. gruppearbejde skal godkendes af vejlederen i forbindelse med indgåelse af aftale, og den samlede opgave skal have et omfang, der svarer til opgavens samlede pointværdi.
Hvis bachelorprojektet er udarbejdet af en gruppe af studerende, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt, og den studerende må kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis den studerende selv er blevet eksamineret, jf. kap. 7.12.
Hvis bachelorprojektet er udarbejdet således, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, indgår det skriftlige projekt direkte i bedømmelsen.
Hvis bachelorprojektet er udarbejdet som et kollektiv gruppeprojekt (dvs. hvor den enkeltes bidrag ikke kan konstateres), indgår det skriftlige projekt indirekte i bedømmelsen, ved at den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i gruppeprojektet, jf. også kap. 7.12. Der kan således ikke i sig selv gives en karakter for det skriftlige projekt, idet det udelukkende er den mundtlige eksamination, der danner grundlag for den individuelle bedømmelse. Resuméet af bachelorprojektet samt de studerendes stave- og formuleringsevne, jf. ovenfor, skal dog indgå i vurderingen.
6.4 Speciale
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende selvstændigt arbejder med en faglig problemstilling, der er en væsentlig del af den enkelte kandidats faglige profil.
Specialer kan være på 30, 45 og 60 point. Størrelsen af specialet på den enkelte studieretning præciseres i studieordningen. I specialet skal indgå selvstændigt eksperimentelt og/eller analytisk arbejde. Specialer på 45 og 60 point skal være af eksperimentel karakter, dvs. det skal indeholde eksperimentelt arbejde eller egenproduktion af videnskabeligt arbejde i form af frembringelse af originale data/originalt materiale.
Vejleder
Den studerende har krav på vejledning ved det fagligt mest relevante institut, såfremt den studerende opfylder de fornødne faglige forudsætninger for fagområdet. I tvivlstilfælde afgør institutleder, hvorvidt et specialeemne hører under det pågældende institut. Denne afgørelse kan indbringes for det relevante studienævn.
Den hovedansvarlige vejleder skal være ansat ved Det Biovidenskabelige Fakultet. På uddannelser, hvor der et formaliseret samarbejde med et eller flere andre fakulteter eller universiteter, kan den hovedansvarlige vejleder dog også være fra disse fakulteter/universiteter. Dette vil fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse. Eksterne lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved Det Biovidenskabelige Fakultet kan også fungere som hovedansvarlige vejledere.
Aftalen
Ved specialets påbegyndelse skal der foreligge en skriftlig aftale (kontrakt) mellem den studerende og vejleder(e). Aftaleskema findes på www.life.ku.dk. Aftalen opbevares på instituttet.
Aftalen skal indeholde en opgaveformulering, som godkendes af vejleder(e).
Der skal ligeledes afholdes en samtale mellem den studerende og vejleder(e), hvor en plan for specialevejledning aftales, dvs. gensidige forventninger, mødeaftaler, indsamling af primære data/eksperimentelt arbejde mm.
Afleveringsfrist
Afleveringsfristen for udarbejdelse af specialet skal fastsættes i overensstemmelse med pointværdien. Hvis det specifikt fremgår af aftalen, at den studerende kun er deltidsbeskæftiget ved specialearbejdet på grund af evt. sideløbende studieaktiviteter, kan der ved fastsættelse af afleveringsfristen tages hensyn til dette. Det er den hovedansvarlige vejleders ansvar, at specialet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.
Afleveringsfristen i specialeaftalen er bindende. Når aftalen er indgået og afleveringsfristen er fastsat, kan afmelding ikke finde sted, og den studerende bruger et eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres inden for den fastsatte frist. Vejleder skal indberette det brugte eksamensforsøg til Uddannelse og Studerede.
Den studerende kan dog, hvis der foreligger usædvanlige forhold, søge om udsættelse af afleveringsfristen. En eventuel udsættelse af afleveringsfristen skal godkendes af institutlederen efter indstilling fra den hovedansvarlige vejleder.
Hvis den studerende ikke afleverer inden for den fastsatte frist (inkl. evt. udsættelse, jf. ovenfor), skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde, og der fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder. Den ændrede opgaveformulering skal godkendes af vejleder(e), og ændringen skal svare til en arbejdsbelastning på yderligere tre måneder uanset specialets pointstørrelse. Den studerende skal så vidt muligt ikke begynde forfra med eksperimentelle forsøg.
Særligt ved specialer i artikelform
Specialet kan afleveres i artikelform. Kravet om dokumentation af evnen til på videnskabelig måde at identificere, analysere og bearbejde den valgte problemstilling skal dog uanset specialets udformning være opfyldt. Vejleder kan ikke være medforfatter på artikler, der indgår i specialet. Artiklerne kan dog efter specialets bedømmelse viderebearbejdes i et samarbejde mellem studerende og vejleder og fremsendes til eventuel publicering, hvor vejleder kan være medforfatter.
Vejledning
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den indgåede aftale og i den studerendes individuelle behov. Vejleder skal fungere som faglig sparringspartner og skal primært vejlede mht. strukturering af opgaven, analysemetoder, væsentlige kilder mv.
Vejleder skal som hovedregel godkende:
fagområde
problemformulering
væsentlige afgrænsninger
foreløbig disposition
Vejleder skal som hovedregel ikke:
gennemlæse større dele af opgaven
bidrage med omfattende detailvejledning
være ansvarlig for indholdet mm. af den endelige opgave
Aflevering og eksamen
Specialet afleveres til vejleder i mindst 4 eksemplarer, heraf (mindst) 3 papireksemplarer (et til vejleder samt et til hver af eventuelle medvejledere, et til censor og et til instituttets/faggruppens arkiv) og 1 elektronisk eksemplar (til Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek). Det elektroniske eksemplar skal være identisk med papireksemplarerne og skal afleveres elektronisk samtidig med disse. Den studerende uploader selv det elektroniske eksemplar i PURE og instituttet godkender det (se vejledning på www.bvfb.life.ku.dk/vejledning/studprojvej). Specialet er Det Biovidenskabelige Fakultets ejendom, og tilbageleveres ikke til den studerende. Den studerende angiver i specialeaftalen, om specialerapporten efter eksamen må offentliggøres. Denne beslutning kan ændres på afleveringstidspunktet, hvis den studerende ønsker det. Det elektroniske eksemplar vil være offentligt tilgængeligt, eller blive opbevaret uden offentliggørelse på Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, afhængig af den studerendes valg.
Specialet kan skrives på dansk eller engelsk efter aftale med vejlederen. Norsk- eller svensktalende studerende kan dog også vælge at skrive på norsk eller svensk, jf. kap 5.8. På engelsksprogede uddannelser skal specialet skrives på engelsk (gælder studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i 2005 eller senere). Ved engelsksprogede specialer skal den mundtlige eksamination også foregå på engelsk. På dansksprogede uddannelser, hvor specialet skrives på engelsk, kan den mundtlige eksamination dog foregå på dansk, såfremt alle involverede (den studerende, vejleder(e) og censor) er indforstået.
Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan det yderligere forsynes med et resumé på dansk. Resuméet skal være på en A4-side. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af specialet.
Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering.
Specialet skal afsluttes med afholdelse af et eksamensseminar. Eksamensseminaret afholdes på Det Biovidenskabelige Fakultet. Det har en varighed på ca. 1 time, hvor ca. 30 minutter går til den mundtlige fremlæggelse. Herudover kan der afholdes et seminar ved projektets start. Ved specialer på 45 eller 60 point skal der afholdes et midtvejsseminar, hvis den studerende eller vejleder ønsker det. Eksamensseminaret er offentligt, og vejlederen bekendtgør tid og sted for afholdelse af seminaret efter aftale med den studerende.
Såfremt der i specialet indgår en fortrolig del, kan der i tilslutning til specialeseminaret afholdes et lukket møde om denne del af specialet. I mødet deltager den studerende, eksaminator og censor. Hele specialet kan ikke forelægges på et lukket møde. Dekanen kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen om, at hele specialet ikke kan forelægges på et lukket møde.
Der foretages altid ekstern censur. En eventuel ekstern vejleder kan ikke være censor på specialet.
Efter fremlæggelse kan eksaminator og censor stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger.
Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen, og der gives én samlet karakter for specialet og seminaret med overvejende vægt på den skriftlige del. Bedømmelsen skal være afsluttet senest 6 uger efter specialets aflevering. Hvis den studerende ønsker det, skal den hovedansvarlige vejleder og censor i forbindelse med bedømmelsen skriftligt udarbejde en faglig og metodisk vurdering, som skal foreligge for den studerende senest 7 dage efter karakterens offentliggørelse og inden for de 6 uger efter specialets aflevering.
Specialets titel (på dansk og engelsk) påføres eksamensbeviset. Hvis specialet er skrevet på engelsk påføres dog kun engelsk titel.
Målbeskrivelse
En studerende, som har afsluttet specialet kan:
Viden:
identificere videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens fagområder
sammenfatte et passende sæt af metoder/teorier, der er baseret på international forskning, til brug for behandling af problemformuleringen
Færdigheder:
kritisk bedømme teorier/metoder, herunder deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger
vurdere i hvilket omfang frembringelsen og fortolkningen af resultater/materiale er afhængig af den valgte teori/metode og den valgte afgrænsning
diskutere videnskabelige og erhvervsrelaterede problemstillinger, der opstår af specialet
Ved et speciale med eksperimentelt indhold/egenproduktion af data kan den studerende endvidere:
begrunde ideen i at udføre eksperimentelt arbejde/producere egne data i forhold til det formål, som er beskrevet i problemformuleringen
bearbejde data ved valg af videnskabelige analysemetoder og præsentere resultater objektivt og koncist
vurdere resultaternes troværdighed baseret på relevant behandling af data
Kompetencer:
konkludere entydigt og på videnskabelig vis i relation til problemformulering og mere generelt i forhold til problemstillingen og fagområdet
diskutere teorier/modeller ud fra et organiseret værdisystem og med en høj grad af selvstændighed
bedømme specialets videnskabelige og samfundsmæssige betydning ud fra etiske principper
igangsætte og gennemføre videnskabeligt arbejde i forskningsmæssige sammenhænge
løse komplekse problemstillinger og udviklingsopgaver i arbejdssammenhænge
Særlige forhold ved specialer udarbejdet i grupper
Specialer kan gennemføres i grupper på max. 3 personer. Evt. gruppearbejde skal godkendes af vejlederen i forbindelse med indgåelse af aftale, og den samlede opgave skal have et omfang, der svarer til opgavens samlede pointværdi.
Hvis specialet er udarbejdet af en gruppe af studerende, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt, og den studerende må kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis den studerende selv er blevet eksamineret, jf. kap. 7.12.
Hvis specialet er udarbejdet således, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, indgår det skriftlige projekt direkte i bedømmelsen.
Hvis specialet er udarbejdet som et kollektiv gruppeprojekt (dvs. hvor den enkeltes bidrag ikke kan konstateres), indgår det skriftlige projekt indirekte i bedømmelsen, ved at den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i gruppeprojektet, jf. også kap. 7.12. Der kan således ikke i sig selv gives en karakter for det skriftlige projekt, idet det udelukkende er den mundtlige eksamination, der danner grundlag for den individuelle bedømmelse. Resuméet af specialet samt de studerendes stave- og formuleringsevne, jf. ovenfor, skal dog indgå i vurderingen.
6.5 Praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser
Der kan samlet maksimalt indgå 15 point for praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser i bacheloruddannelsen, og der kan samlet maksimalt indgå 15 point for volontørtjeneste og studierejser i kandidatuddannelsen. Der kan ikke indgå point for praktik og fagskole i kandidatuddannelsen.
Det fremgår af studieordningen for den enkelte uddannelse, når der kan indgå praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser.
Ansøgninger om godkendelse af pointtildeling for praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser behandles af Uddannelse og Studerende, men vil i tvivlstilfælde blive forelagt studienævnet til afgørelse. Når ansøgningen er behandlet – normalt senest to uger efter modtagelsen, såfremt ansøgningen kun skal behandles i Uddannelse og Studerende – vil de tildelte point blive registreret. Der tilsendes kun brev til den studerende, såfremt det ansøgte ikke imødekommes.
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle uddannelse. Læs mere på www.life.ku.dk.
6.5.1 Praktik
Praktik er arbejde, hvor hensigten er at opnå indsigt i praktisk arbejde inden for studierelevant område. Praktikken kan være erhvervet før optagelse på studiet. Praktik/erhvervsarbejde, der ligger mere end 5 år forud for studiet, kan dog ikke godkendes. Praktikken skal dokumenteres og være relevant for den enkelte studieretning.
Praktik kan indgå i bacheloruddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point. Der kan opnås:
7,5 point for 5-6 måneders praktik
10 point for 7 måneders praktik
12,5 point for 8-9 måneders praktik
15 point for 10 måneders praktik eller mere
Arbejdet skal være fuldtids og i en sammenhængende periode.
Der er særlige bestemmelser for praktik på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab. Disse fremgår af studieordningen.
6.5.2 Fagskole
Fagskole af mindst 6 måneders varighed før studiestart kan medregnes på bacheloruddannelsen med 15 point.
6.5.3 Volontørtjeneste
Volontørtjeneste er arbejde i en kandidatlignende stilling. Arbejdet skal have en sådan karakter, at det bidrager til udvikling af den studerendes teoretiske og praktiske viden i relation til selve studiet. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet. Volontørtjeneste kan med fordel placeres senere i studieforløbet. Volontørtjeneste kan ikke erhverves inden studiet.
Volontørtjeneste skal godkendes af en faglig vejleder, inden det påbegyndes, og skal afsluttes med aflevering af en rapport, der dokumenterer de faglige kompetencer, der er opnået. Vejlederens godkendelse fremsendes til Uddannelse og Studerende sammen med rapporten.
Volontørtjeneste kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr. uddannelse. Der kan opnås:
7,5 point for 10-13 ugers volontørtjeneste
10 point for 14-17 ugers volontørtjeneste
12,5 point for 18-21 ugers volontørtjeneste
15 point for 22 ugers volontørtjeneste eller mere
Arbejdet skal ske i en sammenhængende periode. Deltidsarbejde (minimum 18,5 timer ugentligt) kan omregnes tidsmæssigt til heltid. De opnåede point indgår på den del af uddannelsen (bachelor- eller kandidatuddannelse), hvor den studerende er, når vedkommende gennemfører volontørtjenesten.
6.5.4 Studierejser
Studierejser kan indgå som pointgivende studieaktivitet, når følgende betingelser er opfyldt:
Der udarbejdes en beskrivelse af rejsens faglige mål, som godkendes af en faglig vejleder inden afrejse. Efterfølgende afleveres der en rejserapport, der skal redegøre for de faglige kompetencer, der er opnået.
Vejlederen giver besked til Uddannelse og Studerende om pointtildeling for studierejsen.
Studierejser kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr. uddannelse. Der kan opnås:
7,5 point for 10-13 ugers studierejse
10 point for 14-17 ugers studierejse
12,5 point for 18-21 ugers studierejse
15 point for 22 ugers studierejse eller mere
6.6 Meritoverførsel
Studieaktiviteter, der er bestået under en anden højere uddannelse, kan efter godkendelse indgå i uddannelsen i stedet for Det Biovidenskabelige Fakultets kurser eller som valgfri point.
Ansøgninger om meritoverførsel eller forhåndsgodkendelse behandles af Uddannelse og Studerende på baggrund af udtalelse fra meritkontaktpersonen på det relevante institut. Komplicerede eller principielle sager forelægges studienævnet til afgørelse. Ansøgning skal ske på særligt skema, som findes på www.life.ku.dk. Her kan også læses om reglerne for overførsel af point og karakterer.
Højst halvdelen af de point, der indgår i uddannelsen, kan dækkes af meritoverførte point. Specialer kan i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen ikke meritoverføres, og Det Biovidenskabelige Fakultet har yderligere besluttet, at bachelorprojekter heller ikke kan meritoverføres.
Bestemmelsen i eksamensbekendtgørelsen om, at 2/3 af uddannelsen skal være bedømt efter 7-trinsskalaen, jf. kap. 8.6, gælder ikke for meritoverførte point, dvs. de meritoverførte point trækkes fra inden 2/3-beregningen.
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle uddannelse. Læs mere på www.life.ku.dk.
6.7 ECTS
Omfanget af Det Biovidenskabelige Fakultets studieenheder opgøres i ECTS (European Credit Transfer and Accummulation System), hvor et årsværk er 60 point. Dette svarer til en studerendes arbejdsindsats på 1650 timer, dvs. 27,5 timer pr. point.
7.1 Tilmelding og afmelding
To uger inde i hver blok tilmelder Uddannelse og Studerende alle de studerende, der fortsat er tilmeldt undervisning, til eksamen. Herefter vil der være mulighed for eftertilmelding og afmelding. Se fristerne på www.life.ku.dk. Eftertilmelding og afmelding foregår via sb.life.ku.dk. Den studerende skal altid kontrollere, om en tilmelding er registreret som godkendt. Hvis tilmeldingen afvises, sender Uddannelse og Studerende en e-mail om årsagen.
Såfremt den studerende ønsker at deltage i eksamen uden forudgående deltagelse i blokkens undervisning, er det den studerendes eget ansvar at undersøge hos den kursusansvarlige, om dette er praktisk muligt.
7.2 Sygdom
Studerende, der på eksamensdagen er syge, skal dokumentere dette ved lægeattest, som angiver første og sidste sygedag. Lægeattesten skal indsendes til Uddannelse og Studerende snarest muligt efter eksamen. Sygdom ved en mundtlig eksamen skal meddeles til underviser/institut inden eksamensstart den pågældende dag. Afbrydes en eksamen pga. sygdom, skal den studerende meddele dette til eksamensvagten. Der må i sådanne tilfælde ikke afleveres delvise besvarelser til bedømmelse.
Hvis den studerende indsender lægeerklæring til Uddannelse og Studerende vil eksamensforsøget blive annulleret. Lægen skal kontaktes senest på selve eksamensdagen. Det Biovidenskabelige Fakultet refunderer udgiften til lægeerklæring, som skal indsendes til Uddannelse og Studerende sammen med blanketten "Refusion af udgift til lægeerklæring" (findes på www.life.ku.dk) sammen med kvittering for udgiften.
7.3 Hjælpemidler
Ved skriftlige auditorieeksaminer kan det bestemmes, at eksamen er uden hjælpemidler eller at kun visse hjælpemidler er tilladt. Dette vil fremgå af kursusbeskrivelsen. Hvis intet andet er anført kan lærebøger, opslagsbøger, notater, lommeregnere etc. medbringes ved eksamen. Computere kan ikke medbringes som hjælpemiddel.
Ordbøger kan medbringes også ved eksaminer uden hjælpemidler.
7.4 Brug af computer
Hvor det er relevant og praktisk muligt vil computer blive inddraget i eksamen. Dette vil fremgå af eksamensplanen.
7.5 Vægtning og karakterkrav ved deleksaminer
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om en eksamen består af flere deleksaminer. Hvis en eksamen består af flere deleksaminer, gives der én samlet karakter. Alle deleksaminer skal dog være bestået enkeltvis, dvs. mindst med karakteren 02.
Delkaraktererne kan tælle med forskellig vægt, og vægtningen fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis deleksaminerne har selvstændigt kursusnummer udregnes resultatet ud fra den angivne vægtning. Hvis delprøverne ikke har selvstændigt kursusnummer, kan der udover den simple udregning anlægges en overordnet vurdering af hele eksamenen.
En skriftlig eksamensopgave kan bestå af flere eksamensspørgsmål. Hvis intet andet er angivet, vil spørgsmålene blive vægtet lige. Herudover vil der normalt blive anlagt en overordnet vurdering af hele eksamensbesvarelsen.
7.6 Forlænget eksamenstid
Ved skriftlige auditorieeksaminer kan Uddannelse og Studerende bevilge forlænget eksamenstid ved graviditet, sprogvanskeligheder og ordblindhed. Se frist for ansøgning på www.life.ku.dk.
Graviditet
Der kan bevilges op til 1/2 times forlænget eksamenstid afhængig af eksamenens varighed i de sidste tre måneder op til forventet terminsdato. Kopi af vandrejournal skal vedlægges ansøgningen.
Sprogvanskeligheder
Forlænget eksamenstid på op til ½ time afhængig af eksamenens varighed til eksaminer på dansk kan i det første studieår bevilges til
udlændinge uden dansk adgangsgivende eksamen (dog ikke norsk- eller svensktalende studerende, der kan besvare eksamensopgaven på norsk eller svensk)
danskere med adgangsgivende eksamen fra udlandet, som er vokset op i udlandet og har gennemført deres uddannelse i en ikke-dansksproget skole.
Ved eksaminer på engelsk gives ikke forlænget eksamenstid pga. sprogvanskeligheder.
Ordblindhed
Ud over forlænget eksamenstid på op til 1 time ved skriftlige auditorieeksaminer har Uddannelse og Studerende mulighed for at godkende særligt tilrettelagte eksaminer - fx. projektopgaver, mundtlige eksaminer og oplæsning af eksamensspørgsmål. Dokumentation for ordblindhed (dysleksi) samt udtalelse og forslag til eksamensform fra underviser skal vedlægges ansøgningen. Den studerende aftaler med den kursusansvarlige, hvordan en eventuel forlænget eksamenstid kan indarbejdes i den konkrete eksamen. Aftalen skal senest en uge inden eksamen afleveres til Uddannelse og Studerende.
Andre årsager
Uddannelse og Studerende har mulighed for at bevilge forlænget eksamenstid på op til ½ time til studerende, som på grund af sygdom eller lignende ikke kan deltage i eksamen på lige fod med andre studerende. Den forlængede eksamenstid bevilges på baggrund af en konkret vurdering af den studerendes begrænsninger. Ved vurderingen lægges der vægt på, at den studerende ved forlængelsen ikke stilles bedre end øvrige studerende.
7.7 Klage over eksamen
I henhold til eksamensbekendtgørelsen kan der indgives klage over eksamen. Klagen kan vedrøre retlige spørgsmål eller:
eksaminationsgrundlaget
eksamensforløbet
bedømmelsen.
Klagen, der stiles til dekanen og fremsendes til Uddannelse og Studerende, skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest to uger efter, at eksamensresultatet er bekendtgjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen.
7.8 Dispensation vedr. antal af eksamensforsøg
I henhold til § 26 i eksamensbekendtgørelsen har en studerende højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan give dispensation til et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Studienævnet kan yderligere undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Ansøgninger om ekstra eksamensforsøg skal indgives, så snart behovet konstateres.
7.9 Eksamensgrundlaget
I kurserne skal eksamenspensum beskrives i en pensumliste. Pensum kan bestå af en fælles del og en individuel del. Den sidste er især af relevans i forbindelse med projekter. Hvert kursus sammensætter sit pensum, bestående af en fælles del og eventuelt en individuel del, efter nærmere retningslinier beskrevet under det enkelte kursus.
Eksaminationsgrundlaget består af eksamenspensum sammen med de beskrevne kompetencemål for kurset. Spørgsmål, der stilles ved eksamen, skal kunne besvares ud fra den ramme, som pensumlisten og kompetencemålene udgør.
Pensumlisten udarbejdes af den kursusansvarlige underviser. Pensumlisten skal være tilgængelig på kursets CampusNet-side ved kursets start og kan revideres indtil 4 uger før eksamen (dog 2 uger for kurser i blok 4a og 4b. Den individuelle pensumliste skal godkendes af den kursusansvarlige underviser og afleveres til denne inden en nærmere fastsat dato.
For kurser med løbende evaluering skal det være klart, hvilke delmængder af pensum hhv. kompetencemål der testes for ved hver enkelt deleksamen.
7.10 Lydoptagelser
I henhold til § 21 i eksamensbekendtgørelsen kan den studerende foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
7.11 Reeksamen
Der afholdes reeksamen i mellemugen efter den næstfølgende blok, jf. årsstrukturen. Reeksamen afholdes for de studerende, som har været syge eller ikke er bestået ved den umiddelbart forudgående ordinære eksamen i kurset, dvs. at reeksamen tager udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.
Eksamens- og censurformen ved reeksamen kan variere fra formen ved den ordinære eksamen. Eksamensformen offentliggøres på www.life.ku.dk.
Hvis der er fem eller færre tilmeldte til en reeksamen, hvor eksamensformen ved den ordinære eksamen er en skriftlig eksamen, vil eksamensformen automatisk blive ændret til mundtlig eksamen, med mindre underviseren på forhånd har tilkendegivet, at eksamen skal forblive skriftlig.
Reeksamen for førsteårsprøvekurser, der er placeret i blok 4, vil blive afholdt i sidste uge af august.
Fristerne for til- og afmelding til reeksamen findes på www.life.ku.dk og tilmelding sker på sb.life.ku.dk. Deltagelse i reeksamen forudsætter en aktiv tilmelding.
7.12 Individuel bedømmelse og afskaffelse af gruppeeksamen
Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at alle prøver senest den 31. august 2007 skal tilrettelægges som individuelle prøver, hvilket betyder, at eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, samt at der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer.
Al eksamination skal foregå individuelt, dvs. en gruppe må ikke eksamineres samlet. Hvis en individuel mundtlig eksamen tager udgangspunkt i en gruppeopgave, må den studerende kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis den studerende selv er blevet eksamineret.
Kollektive gruppeopgaver (dvs. hvor den enkeltes bidrag ikke kan konstateres) kan ikke vægtes selvstændigt i bedømmelsen. Kollektive gruppeopgaver kan indirekte indgå i bedømmelsen ved at den individuelle mundtlige eksamination tager udgangspunkt i gruppeopgaven.
Fælles projektrapporter, hvor hver studerendes individuelle bidrag er angivet, kan indgå direkte i bedømmelsen, idet de studerende kan bedømmes individuelt på det skriftlige projekt.
Hvis en projektrapport el.lign. indgår indirekte eller direkte i bedømmelsen, skal den studerende have mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at kræve, at de studerende indgår i gruppeprojekter i undervisningen, jf. kap. 4.6.
Skriftlige opgaver, bachelorprojekter og specialer kan skrives i grupper, men det mundtlige seminar skal foregå individuelt (jf. også kap. 6.2, 6.3 og 6.4).
Det er muligt at lave en fælles præsentation af et gruppeprojekt, udarbejdet i et kursus, inden den individuelle eksamination. Den fælles præsentation kan dog så ikke indgå i bedømmelsen. Det er ikke muligt at lave en fælles præsentation af bachelorprojekter og specialer udarbejdet i grupper.
8.1 Løbende eksamen og sluteksamen
Ved løbende eksamen foregår eksamen parallelt med, at kurset forløber, og består af flere deleksaminer. Eksamenspensum deles op i flere dele, som afvikles hver for sig i løbet af blokken. Der er ikke nogen samlet eksamen af hele pensum. Kursusansvarlig giver på baggrund af en vurdering af enkelte deleksaminer en samlet karakter/bedømmelse. Se også kap. 7.5 vedr. vægtning.
Ved sluteksamen foregår eksamen som afslutning på kursusforløbet og hele pensumet afvikles ved denne eksamen.
Et kursus har altid enten løbende eksamen eller sluteksamen. Det er ikke muligt både at have løbende eksamen og sluteksamen ved samme kursus.
8.2 Forudsætninger for indstilling til eksamen
I nogle kurser er der fastsat forudsætninger for at kunne blive indstillet til eksamen, f.eks. om aflevering af øvelsesrapporter eller tilstedeværelse ved undervisningen. Forudsætningerne er ikke en del af eksamen og indgår ikke i bedømmelsen. Den kursusansvarlige registrerer, om de studerende har opfyldt forudsætningerne.
8.3 Skriftlig og mundtlig eksamen
En eksamen er enten skriftlig, mundtlig eller begge dele, f.eks. hvis der er mundtligt forsvar af en afleveret skriftlig opgave.
Skriftlig eksamen kan være alle former for skriftlige aktiviteter, herunder aflevering af projektrapporter, eksaminer via internettet mv.
8.4 Praktisk eksamen
En praktisk eksamen er en prøve, hvor den studerende udfører en praktisk opgave, dvs. at der indgår et færdighedselement i eksamen, som skal demonstreres.
8.5 Portfolioeksamen
Ved en portfolioeksamen vægtes både proces og resultat, hvor det ved øvrige eksamenstyper kun er resultatet, der vægtes. Der vil ofte indgå flere elementer i eksamen, f.eks. at aflevere egen projektrapport og at opponere på medstuderendes arbejder, eller at afholde midtvejsevalueringer hvor midtvejsevalueringen tæller i det endelige eksamensresultat.
8.6 Bedømmelsesform
Fra 1. september 2007 afskaffes 13-skalaen og 7-trinsskalaen træder i kraft. Alle studieaktiviteter på Det Biovidenskabelige Fakultet bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller med bestået/ikke-bestået. Praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser bedømmes dog med godkendt/ikke-godkendt.
I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 skal 7-trinsskalaen anvendes ved et antal eksaminer, der tilsammen dækker 2/3 af de point, der indgår i uddannelsen. Studieordningerne sikrer overholdelsen af 2/3-kravet.
Definitionen af karaktererne i 7-trinsskalaen fremgår af karakterbekendtgørelsen.
8.6.1 Målbeskrivelser
I henhold til karakterbekendtgørelsen skal der for de enkelte fag/fagelementer, der afsluttes med en prøve, fastsættes præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Feltet ”kompetenceområder” i kursusbeskrivelsen udgør målbeskrivelsen for det enkelte kursus.
8.7 Censurformer
Alle studieaktiviteter på Det Biovidenskabelige Fakultet bedømmes med ekstern, intern eller ingen censur.
I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 6 stk. 4 skal mindst 1/3 af de point, der indgår i en uddannelse, være bedømt med ekstern censur. Studieordningen sikrer overholdelsen af 1/3-kravet.
Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en eksamen uden censur kan den studerende forlange, at der medvirker en censor.
8.7.1 Eksterne censorer
Eksterne censorer er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter indstilling fra censorformandskabet.
8.7.2 Interne censorer
Interne censorer udpeges blandt underviserne på Det Biovidenskabelige Fakultet. Institutleder træffer afgørelse om, hvilke af instituttets undervisere, der kan fungere som interne censorer på eget eller andre institutter.
8.7.3 Anonym censurering
Anonym censurering betyder, at eksaminator(er) og censor(er) ved bedømmelsen af præstationen ikke kender den studerendes identitet. Såvel eksaminer med intern som ekstern censur kan bedømmes med anonym censurering. Anonymiteten sikres ved anvendelse af eksamensnumre, der genereres tilfældigt, når den studerendes tilmelding(er) til eksamen registreres. Der genereres et nummer pr. studerende pr. eksamen inden for den enkelte eksamenstermin. De eneste, der kender sammenhængen mellem den studerendes identitet (cpr.nr.) og eksamensnummer, er Uddannelse og Studerende og den studerende selv.
Eksamensnummeret fremgår af sb.life.ku.dk > Eksamen > Vis til- og afmeldinger. Den studerende skal medbringe det korrekte eksamensnummer til eksamen.
Alle kurser, hvis eksamensform alene er en skriftlig auditorieeksamen, bedømmes med anonym censurering. Består et kursus af to eller flere deleksaminer (med særskilte kursusnumre) bedømmes disse deleksaminer dog også med anonym censurering, såfremt eksamensformen i den enkelte deleksamen alene er en skriftlig auditorieeksamen. Det fremgår ikke af kursusbeskrivelsen, om en eksamen har anonym censurering.
9.1 Optagelse på kandidatuddannelsen
I henhold til adgangsbekendtgørelsen (§ 9) forudsætter adgang til en kandidatuddannelse, at den studerende har en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende. Det er ikke muligt at blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis bacheloruddannelsen ikke er afsluttet.
Siden 2006 har Det Biovidenskabelige Fakultet i henhold til lov nr. 337 om ændring af lov om universiteter opkrævet fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS, se www.life.ku.dk for yderligere oplysninger.
9.2 Optagelsestidspunkt
Optagelse på kandidatuddannelserne kan enten ske en gang om året pr. 1.september eller to gange årligt pr. 1. september og pr. 1. februar. Det fastsættes i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, om der er optagelse en eller to gange årligt.
På engelsksprogede kandidatuddannelser er der kun optagelse pr. 1. september. Eventuelle undtagelser vil fremgå af studieordningerne for de enkelte uddannelser.
Bachelorer fra Det Biovidenskabelige Fakultet kan også søge om optagelse pr. 1. februar på de kandidatuddannelser, hvor der ellers kun er optag en gang om året, dog kun hvis der ikke er adgangsbegrænsning på uddannelsen (se www.life.ku.dk).
9.3 Sprogkrav ved optagelse på dansksprogede kandidatuddannelser
Alle ansøgere, som ikke har en fuld dansk adgangsgivende eksamen, skal dokumentere danskkundskaber i forbindelse med ansøgning om optagelse til de dansksprogede uddannelser. Minimumsniveauet svarer til Studieprøven eller ”Dansk Prøve 2” og disse skal være bestået med karakteren mindst 2 i hver af de 4 eksaminer.
9.4 Sprogkrav ved optagelse på engelsksprogede kandidatuddannelser
Ansøgere, hvis modersmål ikke er engelsk, skal dokumentere engelskkundskaber svarende til British Council International Language Testing System (IELTS) med karakteren 6.0 eller derover. Dette gælder dog ikke ansøgere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Ansøgere med en engelsksproget bacheloruddannelse fra Ghana, Nigeria og Cameroon er ligeledes undtaget fra kravet om bestået engelsktest.
Ansøgere, som ikke har gennemgået et længerevarende uddannelsesforløb ved en uddannelsesinstitution i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island, forventes at gennemføre Det Biovidenskabelige Fakultets International Graduate Orientation Programme.
9.5 Afslutning af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på kandidatuddannelsen
Hvis den studerende senest 31. august (eller 31. januar) har afleveret den endelige udgave af bachelorprojektet til vejleder men endnu ikke har været til eksamen i bachelorprojektet, kan den studerende optages på kandidatuddannelsen pr. 1. september (eller 1. februar), såfremt alle krav til bacheloruddannelsen i øvrigt er opfyldt. Dokumentation for aflevering af bachelorprojektet skal fremsendes til Uddannelse og Studerende (blanket findes på www.life.ku.dk). Såfremt det ved eksamen viser sig, at den studerende ikke består bachelorprojektet, bliver den studerende automatisk ført tilbage på bacheloruddannelsen.
Grundlaget for optagelse på kandidatuddannelsen er de eksaminer på bacheloruddannelsen, som ligger før hhv. 1. september og 1. februar, uanset hvornår resultatet fra disse eksaminer foreligger. Dog kan reeksaminer for blok 1 (i mellemuge 2) også indgå i optagelsesgrundlaget pr. 1. februar, uanset om eksamenstidspunktet ligger efter 1. februar.
9.6 Overførsel af kurser fra bachelor- til kandidatuddannelsen
Hvis den studerende pr. 1. februar (eller 1. september) mangler 15 point (dog 20 point på bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin) eller mindre i at afslutte bacheloruddannelsen, har den studerende mulighed for at tilmelde sig kandidat- eller fælleskurser, som skal overføres til kandidatuddannelsen, når denne påbegyndes førstkommende 1. september (eller 1. februar). Den studerende skal ved tilmelding til kurserne ansøge Uddannelse og Studerende om at få kurserne overført til kandidatuddannelsen (blanket findes på www.life.ku.dk). Såfremt den studerende ikke kan optages på kandidatuddannelsen på det angivne tidspunkt, bortfalder muligheden for at overføre kurserne, og disse slettes fra studiebladet.
Hvis den studerende færdiggør sin bacheloruddannelse efter blok 3 (eller blok 1), kan den studerende i blok 4 (eller blok 2) tilmelde sig kandidat- eller fælleskurser, som skal overføres til kandidatuddannelsen, når denne påbegyndes førstkommende 1. september (eller 1. februar).
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle uddannelse. Læs mere på www.life.ku.dk.
9.7 Forældelse af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på kandidatuddannelsen
Såfremt den studerendes bacheloruddannelse er afsluttet mere end tre år inden ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse, skal studienævnet i hvert enkelt tilfælde vurdere, om bacheloruddannelsen er forældet i relation til optagelse på kandidatuddannelsen.
Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Det Biovidenskabelige Fakultet.
StudenterService, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012