Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkUddannelse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Kandidat i Parasitology

 Læs et interview med Anna fra Parasitology

 

Uddannelsen i Parasitology har fokus på parasitters biologi, spredning og påvisning.
 
På studiet lærer du om sygdomme forvoldt af parasitter, for eksempel malaria og sneglefeber, og du får indsigt i den betydning, de samfundsmæssige forhold kan have for dyr og menneskers sundhed.
 
Når du læser Parasitology, lærer du også om den dynamik og det samspil, der findes inden for parasitpopulationer.
 
Eksempelvis kan du se nærmere på parasitter i forbindelse med økologisk husdyrproduktion.
 
Uddannelsen er engelsksproget.

 

Læs et interview med studerende Anna Tranekær.

 


Indhold:

 

Adgangskrav

Af LIFE's egne bacheloruddannelser kan bl.a. naturressourcer, fødevarevidenskab, biologi-bioteknologi og veterinærmedicin være adgangsgivende til uddannelsen.


Også andre naturvidenskabelige bacheloruddannelser kan give adgang. Læs mere om de præcise adgangskrav her.

 

Profil

Kandidatuddannelsen i Parasitology handler om vigtige parasitter hos dyr og mennesker. Parasitter skaber store problemer, ikke mindst i mange ulande, så her får du mulighed for at gøre en forskel.
 
Uddannelsen findes kun et sted i hele Norden - og det er her!

 

Hvilke kompetencer får du?

Uddannelsen giver gode muligheder for studieophold i udlandet.
 
Du får desuden kontakt til virkeligheden, da du kommer til at beskæftige dig med de udfordringer, der også er vigtige uden for universitetets mure.
 
Der er et veletableret samarbejde mellem studerende og arbejdsliv, som giver dig gode muligheder for praktikophold eller projektsamarbejde. Det vil give dig en unik erfaring og et godt netværk.

 

Som kandidat i Parasitology vil du desuden blandt andet være i stand til at:

  • Beskæftige dig med parasitters patologiske effekter på deres værter og de problemer, det giver i forhold til menneske- og dyrevelfærd.
  • Udføre, analysere og diskutere praktisk forskning om parasitter i både eksperimentelle og naturlige omgivelser.
  • Deltage i diskussioner om etiske og videnskabelige problemstillinger, der er relaterede til dyreforsøg i forbindelse med sygdomsforskning.  

 

Jobmuligheder

  • Kandidater uddannet i Parasitology kan få job inden for forskning og undervisning på universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
  • Der er også mulighed for job som rådgiver inden for fødevarebranchen og på miljøområdet.
  • Du kan desuden arbejde med fx bioteknologisk forskning i ind- og udland fx inden for lægemiddelindustrien.
  • Og du kan blive rådgiver i DANIDA, WHO og FN's fødevare- og jordbrugsorganisation FAO.

Læs et interview med Rune Stensvold, forsker ved Statens Serum Institut. 
 

 

Opbygning

Uddannelsen i Parasitology foregår på engelsk og henvender sig til både danske og internationale naturvidenskabelige bachelorer.


Undervisningen er en kombination af forelæsninger, øvelser, seminarer, projektarbejde i grupper og selvstændigt arbejde.


Det første år består af fire obligatoriske kurser, Basic Parasitology, Human Parasitology, Parasite Zoonoses og Animal Parasitology.

 


Specialiseringsmuligheder /valgfag

De valgfrie kurser kan du frit vælge både blandt fakultetets kurser, men også på andre universiteter i ind- og udland.


De valgfrie kurser er med til at danne din faglige profil og specialisering.


Specialet er afslutningen på din uddannelse og er din mulighed for at fordybe dig inden for et specifikt emne.


Du kan for eksempel specialisere dig inden for:

  • Tropiske parasitter
  • Medicinsk parasitologi
  • Parasitter i fødevarer
  • Parasitter i husdyrproduktion
  • Parasitzoonoser
  • Parasitters populationsbiologi

Det sidste år af uddannelsen koncentrerer du dig om dit speciale, og du får titlen cand.scient. i Parasitology.


Uddannelsen er bygget sådan op:


 

 År 1

Blok 1

Basic Parasitology

Blok 2 Human Parasitology Parasite Zoonoses
Blok 3

Blok 4 Animal Parasitology

 

 År 2

Blok 1
Blok 2

 Thesis (45 point)

Blok 3
Blok 4

 

En blok er normeret til 15 point, 9 uger.

   

De mørke felter er de obligatoriske kurser
Det mellemfarvede felt er specialet
   De lyse felter er valgfrie kurser

 

 

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde og laboratoriearbejde. Så du får rig mulighed for at omsætte teori til praksis i form af laboratorieøvelser og projekter.

 

Studieliv

Studielivet på LIFE er helt unikt - både hvad angår de fysiske og faglige rammer. Haven, som er tilknyttet campusområdet på Frederiksberg, er velbesøgt af såvel studerende som lokalbefolkningen. I sommerhalvåret kan man desuden slå et smut forbi drivhuscaféen Væksthuset, som blandt andet byder på friskbrygget kaffe og nysmurte sandwich.

 

Som studerende har du mulighed for at blive tilknyttet studenterforeninger af mere eller mindre faglig karakter. Uanset om dine interesser falder inden for korsang, jagt, løsning af ligninger eller noget helt fjerde, er der en forening for dig. 

 

Fakultetet har hele tiden mange internationale studerende, der er med til at skabe et dynamisk og spændende studieliv, som du også vil indgå i. Du har også rig mulighed for at rejse ud i forbindelse med uddannelsen.

 

Vil du høre fra en studerende, hvordan det er at læse Parasitology på LIFE? Så kan du læse et interview med studerende Anna Tranekær.

 

 

Ansøgning

Ansøgere med en bachelorgrad fra Det Biovidenskabelige Fakultet skal søge inden 1. april for studiestart i september samme år.

 

Ansøgere fra Norden, EU og Liechtenstein skal søge inden 1. april for studiestart i september samme år.

 

Ansøgere fra lande uden for Norden og EU skal søge inden 1. januar for studiestart i september samme år. 

 

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte fakultetets studievejledning, hvis du har spørgsmål om uddannelsen, studielivet, optagelse, adgangskrav eller andet. Du kan kontakte Studenterservice pr. mail på eller på tlf. 3533 3533. 

 

Vil du vide mere?

  • Du kan blive studerende for en dag på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet. Det giver dig mulighed for at opleve hverdagen på en uddannelse, der interesserer dig og på den måde øge dine chancer for at vælge den uddannelse, der er rigtig for dig. Du følges med en studerende, der tager dig med til forelæsninger og rundt på fakultetet. Du kan læse mere og tilmelde dig her.
  • Hvert forår er der åbent hus om fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser. Du kan læse mere om arrangementerne her.

Webmaster, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012

 

 

"Min uddannelse er ikke længere bare en uddannelse, jeg er blevet meget tændt på at skulle forske fremover. Det her er bare interessant, og jeg kunne godt tænke mig at blive erhvervs-ph.d. i det firma, hvor jeg laver mit speciale."
- Anna Tranekær

 

Læs et interview med studerende Anna Tranekær 

 

Bliv studerende for en dag på Parasitology


Studieordningen for Parasitology


Karriereportrætter

Læs et interview med forsker Rune Stensvold


Snak med en studievejleder
 

Læs mere om de gymnasiale suppleringskurser (GSK), der bliver tilbudt på KVUC. 

 

Nyttige links om København

 

Study in Denmark


Andre uddannelser på Københavns Universitet 

Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre