Kandidat i Bioentrepreneurship
Brænder du for biotek men ønsker kompetencer inden for business, så er den nye kandidatuddannelse i bioentreprenørskab noget for dig. Som bioentreprenør har du både indsigt i bioteknologi og i kerneelementerne inden for forretningsudvikling. Du er vant til at arbejde i tværfaglige grupper og har praktisk erfaring med bioentreprenørskabsprojekter og med biobusiness udvikling i førende life-science virksomheder.
Uddannelsen er engelsksproget.
Indhold
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant uddannelse.
Læs mere om BBIP’s adgangskrav her.
Kandidatuddannelsen i bioentreprenørskab tilbyder dig en sammenhængende kandidatgrad i bioteknologi kombineret med kompetencer inden for kommercialisering af bioprodukter. Uddannelsen sigter ikke kun på formelle færdigheder inden for forretningsanalyse, men sørger også for, at du får praktisk erfaring med de tilhørende arbejdsprocesser i ledende virksomheder.
Kandidatuddannelsen udbydes på CBS og er en del af BioBusiness & Innovation Program (BBIP). BBIP er Danmarks først kandidatgrad, som forener biotek og business. Det er også det første samarbejde mellem Handelshøjskolen i København (CBS), DTU system biologi og LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Som studerende på bioentreprenørskab får du en unik mulighed for at styrke dine kompetencer inden for kommercialisering af fremtidens biotekopfindelser.
Studiets første år er identisk med første år på kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology på LIFE. På andet år tager du fag i de centrale færdigheder til kommercialisering af bioopfindelser (finansiering, markedsanalyse, økonomi og projektstyring m.v.), og du arbejder med entreprenørskab, både i form af opstart af nye virksomheder samt forretningsudvikling i eksisterende virksomheder.
Som bioentreprenør er du fx i stand til at:
| "BBIP is a great idea and initiative that stimulates entrepreneurship and innovation. The Novo Nordisk Foundation and Novo Seeds expect that the master program in bio-entrepreneurship will be an educa-tion of excellence with an internati-onal appeal that can attract the brightest minds, and eventually be a source of next generation biotech builders". Henrijette Richter, Investment Director, Novo A/S |
- Vurdere det forretningsmæssige potentiale af bioopfindelser.
- Analysere betingelser og løsningsmuligheder på biomarkeder.
- Analysere og opstille løsninger for økonomisk styring af nye virksomheder eller større projekter i eksisterende organisationer.
- Udvikle en samlet IPR-strategi for en biovirksomhed.
- Styre kontraktudvikling og udførelse af projekter med andre virksomheder om samarbejde eller overførelse af teknologi.
- Analysere finansielle spørgsmål og løsninger for projekter og virksomheders opstart og udvikling.
- Udvikle effektive løsninger for samspil (”governance”) mellem virksomheden og dens interessenter (investorer, strategiske samarbejdspartnere m.v.).
- Samle ovenstående færdigheder i udviklingen af forretningsplan til kommercialisering af en ny bioopfindelse.
- Kende de forretningsgange, hvormed man i ledende life-science virksomheder anvender ovennævnte færdigheder.
Som bioentreprenør får du ikke kun forudsætningerne for at kunne skabe din egen virksomhed. Du kan også varetage en række opgaver i life-science virksomheder, der udvikler og lancerer nye produkter og services.
Med en kandidatgrad i Bioentrepreneurship er du klar til opgaver i både ind- og udland inden for:
| "At LEO we acknowledge the value of the programme and have recently recruited a BBIP graduate. We are proud to part of the founding team and are looking forward to the continued collaboration." - Kim Kjøller, Senior Vice President, Global Development, LEO Pharma |
- Markedsanalyse- og planlægning
- Værdiansættelse og finansiering
- Sammenhængen mellem innovation og IPR
- Styring af bio-virksomheder i relation til økonomi, organisation og governance
- Udvikling af større salgs- og samarbejdsprojekter (business development)
Kandidatuddannelsen i bioentreprenørskab er skabt i tæt samarbejde med den danske biotekindustri, som allerede efterspørger nyuddannede kandidater i bioentreprenørskab.
Opbygningen af uddannelsen ser sådan ud:
En blok er normeret til 15 point, 9 uger.
* Begynder i september.
Uddannelsen er sat til 120 ECTS.
|
Obligatoriske kurser og speciale |
| |
Kernekurser (placeringen i skemaet ovenfor er ikke obligatorisk - det afhænger af, hvilke kernekurser du vælger) |
| |
Valgfrie kurser |
På første år af Bioentrepreneurship tager du fag på Biology-Biotechnology på LIFE eller på DTU Systembiologi inklusive et obligatorisk kursus i IPR, som udbydes af begge universiteter.
På andet år af uddannelsen udbydes fag inden for bioentreprenørskab og -innovation, fx finansiering, biomarketing, strategi og kontrol, governance og kontrakter. Kurserne på 2. år undervises af CBS-lærere og af eksperter fra internationale universiteter og fra industrien.
Bioentreprenørskabsprojektet (BBIP-5) anvender disse kompetencer i et gruppebaseret entreprenørskabsprojekt, hvor der udarbejdes en forretningsplan for en nylig biotekopfindelse fra et af universiteterne eller fra life-science virksomheder i regionen. Disse forretningsplaner skal indsendes til Venture Cup Idea Competition.
Bioentreprenørskabsstuderende arbejder i fagene BBIP 1-5 sammen med CBS- studerende, der tager fagene på valgfagsbasis.
I de sidste 3 måneder af kandidatuddannelsen er du i internship (BBIP-6) i en ledende life-science virksomhed i Københavnsområdet. I din praktik har du to mentorer fra hhv. praktikvirksomheden og fra BBIP-lærerstaben.
Du afslutter din uddannelse med med en kandidatafhandling (BBIP-7).
Som en del af kandidatuddannelsen i bioentreprenørskab udbyder BBIP entreprenørskabsprojekt kurset (BBIP-5), som valgfag for CBS, DTU og KU-LIFE studerende.
Entreprenørskabskurset introducerer de studerende til udfordringerne ved bioentreprenørskab og træner de studerende i at skrive en forretningsplan, som bl.a. skal indsendes til Venture Cup Idea Competition.
I udarbejdelsen af forretningsplanen arbejder biotek- og business-studerende tæt sammen om at kommercialisere en biotekopfindelse, som for nylig er kommet ud af universitets- eller industriresearch.
I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de essentielle færdigheder inden for science-based entreprenørskab og innovation i biotekindustrien. Du kan læse mere om kurset på www.bbip.dk.
I forårssemesteret af kandidatuddannelsen skal du have et internship (BBIP-6) hos en biotekvirksomhed i Københavnsområdet. I løbet af internshippet arbejder du på et projekt eller et sæt af sammenhængende opgaver, hvor du vil få mulighed for at anvende dine tillærte færdigheder på kandidatuddannelsen.
Du vil under internshippet få to mentorer hhv. fra praktikvirksomheden og fra BBIP lærerstab. På denne måde sikres det bedst mulige udbytte af internshippet.
Det er BBIP, der matcher internshippladser med studerende.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale i foråret. Specialet består af to dele og bygger på analytiske værktøjer fra kurserne samt praktisk erfaring opnået i projekt og internship.
Specialet tager sit udgangspunkt i dit bioentreprenørskabsprojekt og internship. I projektet skal du i grupper udarbejde en forretningsplan, som derefter indgår i den første del af specialet, hvor du går dybere i analysen af og reflektionen over udvalgte problemstillinger, du har mødt under udviklingen af forretningsplanen. Her gør du altså brug af de analytiske værktøjer, du har lært på kandidatuddannelsen.
Den anden del af specialet tager sit udgangspunkt i internshippet (BBIP-6), hvor du opnår praktisk erfaring med udfordringerne ved kommercialisering af biotekopfindelser. Her skal du analysere en eller flere sammenhængende problemstillinger, du har arbejdet med under dit internship vedrørende værtsvirksomhedens indsats med kommercialisering af biotekopfindelser.
For at blive optaget på BBIP kandidatuddannelsen skal du have en bachelor i bioteknologi/biologi, fx biologi-bioteknologi på LIFE.
Desuden kan du - hvis du allerede har færdiggjort en kandidatuddannelse i biologi-bioteknologi (eller dets første år) - søge om optag på 2. år af BBIP kandidatgraden.
BBIP kandidatuddannelsen optager et begrænset antal studenter (baseret på karaktergennemsnit).
Læs mere om ansøgningsproceduren her (entry requirements på CBS.dk).
OBS! Alle studerende skal som en del af deres ansøgning indsende deres CV, eksamensbevis (bachelor og kandidat), motivationsbrev og referencer fra industrien.
Legater
Studerende, der optages på andet år af BBIP kandidatuddannelsen, og som allerede har færdiggjort en kandidat eller PhD uddannelse har mulighed for, hvis de ikke længere modtager SU, at ansøge om et legat fra BBIP.
Novo Nordisk Fonden har doneret 5 legater til ph.d.-studerende, og et mindre antal legater kan søges af studerende med en afsluttet kandidatuddannelse.
Du er altid velkommen til at kontakte BBIP, hvis du har spørgsmål om uddannelsen, studielivet, optagelse, adgangskrav eller andet. Du kan kontakte BBIP projektleder, Sarah Toft-Jørgensen på eller på telefon 38 15 25 53.
Vil du vide mere?
Webmaster, - siden er sidst opdateret d.13. april 2012