Ulande - klimaet og vores naturressourcer
Gymnasieelever fra seks gymnasier arbejdede med ulandsproblemer og ulandsprojekter på seminaret "Ulande - klimaet og vores naturressourcer", der blev afholdt på LIFE den 6. marts 2009.

Sygdomme, pesticider og CO2-kreditter
De 150 elever lyttede først til oplæg fra fire af de mange forskere på LIFE, der arbejder med og i ulande. Først fortalte professor Henrik Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut, hvordan de danske bistandskroner bliver fordelt, og hvordan bistandshjælpen påvirker de lande, den når frem til. Derefter fortalte seniorforsker Maria Vang Johansen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi om de store problemer, de mange sygdomme afrikanerne slås med, skaber for udviklingen på kontinentet. Hun blev afløst af lektor Jens Carl Streibig, der fortalte om mulighederne for at få mere ud af den afrikanske jord. Det kan, sagde han, blandt andet opnås ved at give de afrikanske bønder bedre adgang til pesticider. Seniorforsker Ida Theilade fra Institut for Skov & Landskab sluttede foredragsrækken af med et oplæg om C02-kreditter. Det vil sige muligheden for at få kompensation, hvis man undlader at fælde tropisk regnskov.
Eleverne lavede bistandsprojekter
Efter forskernes oplæg var det nu elevernes tur. Alle 150 blev delt ud i seks forskellige workshops, hvor de skulle beskrive deres eget udviklingsprojekt. De skulle forestille sig, at de var studerende her på LIFE og havde fået 1 million kroner (172.000 US $) af et firma til at lave et udviklingsprojekt. De måtte selv bestemme, hvordan de ville bruge pengene. De måtte arbejde sammen med firmaer, universiteter og organisationer, rejse, lave oplysningskampagner, praktisk arbejde – der var frit valg. Der var tre foreskellige cases, de skulle tage udgangspunkt i - Jordbrug og miljø, Skove og klima eller Sundhed.
Eleverne havde en time til arbejdet, og i hver workshop valgte eleverne det bedste projekt ud, som skulle præsenteres for et ekspertpanel bestående af Maria Molde (Operation Dagsværk), Christian Friis Bach (Folkekirkens Nødhjælp), Poul Erik Lauridsen (Care Danmark) og Mickey Gjerris (Center for Bioetik og Risikovurdering/FØI).
Bistandsprojekter
Hvordan man så laver gode bistandsprojekter diskuterede panelet ivrigt med eleverne, efterhånden som de på X-faktor-manér fremlagde deres projekter og fik dommernes kommentarer med på vejen. Der var både ros for kreativiteten, omtanken og for det, de havde nået på kun en time, men der var også påmindelser om
- at vi ikke længere tænker ulandsbistand som en uopfordret donation fra ét land til et andet, men at ønsker til bistand i dag formuleres af modtagerne selv
- at man skal overveje meget nøje, hvilken kultur man som projektdeltager skal virke i
- at dialog er det vigtigste redskab til at sikre en succes
- at man skal passe på ikke at lave parallelle systemer til de allerede eksisterende i modtagerlandet
- at overveje bæredygtigheden af projekterne – om de lever videre, når bevillingen er brugt op
Efterfølgende sendes skitserne af de foreslåede udviklingsprojekter til kommentering hos to medlemmer af Afrikakommissionens African Youth Panel, og deres kommentarer sendes til elevernes lærere, sådan at dette projekt i hvert fald har mulighed for at køre videre i klasserne på Metropolitanskolen, Sorø Akademi, Sankt Annæ, Christianshavns, Svendborg og Borupgård Gymnasium.
Se hvad eleverne skulle arbejde med inden for de tre emner sundhed, landbrug og miljø, skove og klima
Se deres forslag og panelets kommentarer til udviklingsprojekter inden for sundhed, landbrug og miljø, skove og klima
Lykke Thostrup, - siden er sidst opdateret d.22. september 2011